Yazzy's Pita


Er du vild med lækre pitabrød? Så skal du helt sikkert prøve Yazzy’s Pita i Odense! Du finder både Yazzy’s Pita beliggende i Storms Pakhus og i centrum af byen på adressen Slotsgade 26. Her finder du lækre pitabrød med lækkert fyld, som helt sikkert er værd at tjekke ud, hvis du trænger til en god frokost eller en lækker aftensmad sammen med dine studiekammerater. Med deres studievenlige priser er det nemt at få god aftensmad selvom budgettet måske er stramt.

Ejeren af Yazzy’s Pita er Yasser som er uddannet kok og Martin fra Restaurant Kvægtorvet. Yazzer har fået pitabrød fra barnsben hos sin bedstemor i Iran, hvor disse blev lavet over åben ild og serveret til morgenmad. Han tænkte, at de pitabrød som bliver serveret i Danmark kunne laves bedre, og derfor tog Yazzer og Martin intiativet til at åbne Yazzy’s Pita på Storms Pakhus. Yazzer ønskede at kombinerer den følelse fra sin bedstemor i Iran med erfaring og viden fra den gastronomiske verden, som har resulteret i de fantastiske pitabrød hos Yazzy’s Pita, som du nu kan opleve hele to steder i Odense.

Hos Yazzy’s Pita har du 4 forskellige valgmuligheder for pitabrød. Du kan få “east”, som er inspireret fra mellemøsten med oksefilet, “favorite”, som er inspireret fra Indien med tandoori kylling, “greek” som er græsk inspireret med bl.a. kylling og tzaziki og afslutningsvis “veggie”, som er vegetarisk med friterede økologiske æg.

Hvis du ønsker en fantastisk spiseoplevelse til fornuftige priser, så er dette helt sikkert noget, som du kan få hos Yazzy’s Pita. Med deres simple men gode menukort er det nemt at vælge noget, der falder netop i din smag, hvad end du er vild med kød eller er vegetar. Derudover er priserne fornuftige, og som studerende er det helt sikkert en fordel at spise her, hvis du ønsker en god spiseoplevelse til billige penge.




Adresse

Slotsgade 26
5000 Odense


Åbningstider

Tjek hjemmesiden ud for åbningstider.


Website

Yazzy på Facebook