Katten Og Musen

Katten Og Musen


Katten og Musen er en hyggelig bar med en meget central beliggenhed, der i lang tid har været en del af bylivet i hjertet af Odense. Baren har ligget i kælderen under Kulturmaskinen i 18 år, og har en charme og hygge, som mange er vilde med. Derfor er denne pub helt bestemt et besøg værd. Hos Katten og Musen mødes man, for at hygge og danse natten lang. Baren er nem at finde, og indgangen ligger i passagen ved Heidis Beer Bar.

Hyggeligt sted med god betjening
Katten og musen er et sted med et modent klientel, og typisk skal man længere ud på natten, før der er fyldt med mennesker, men så er der også fest og glade dage. Det er et sted, der bringer nostalgi til dem, der kender stedet fra dets begyndelse. På Katten og Musen er der altid en god, uhøjtidelig stemning og god betjening. Bartenderne står altid klar til at hjælpe, og give dig og dine venner den bedste service, så aftenen forløber lige efter jeres forventninger.

Gammel traditionel bar med livemusik
Der er derudover også mulighed for, at høre livebands, som altid er med til at skabe rammerne for den gode stemning i baren. Det er en pub, der kan associeres til de klassiske, britiske pubs, hvor der ikke ændres på de gode, gamle traditioner, og hyggen består. Tag dine venner med på Katten og Musen en fredag eller lørdag aften, og du vil være garanteret en festlig bytur i det Odenseanske byliv i hyggelige omgivelser med god livemusik, som du kan danse til natten lang.

Praktiske informationer
Åbningstiderne hos Katten og Musen finder du i boksen øverst til højre. For nærmere information om fremtidige events kan du finde Katten og Musen på deres facebookside, der løbende opdateres samt deres egen hjemmeside. Katten og Musen glæder sig til at se dig i kælderen!




Adresse

Pantheonsgade 5
5000 Odense C


Kontakt info

Telefon: 41 14 76 72


Åbningstider

Fredag kl. 23.45 - 04.30
Lørdag kl. 23.00 - 05.30


Website

Katten Og Musen's website



Katten Og Musen