Tinsoldaten


Tinsoldaten er en legende i det odenseanske natteliv - berygtet og elsket, men unægteligt et velbesøgt sted i de lyse dagtimer lørdag og søndag morgen. Det er et sted flere generationer kender til og de fleste har også været et smut forbi en gang eller to. Højst sandsynligt i løbet af de lyse morgentimer efter en vellykkede bytur, hvor man ikke er klar til, at komme hjem i sin seng. Tinsoldaten er det sted hvor byturen som oftest slutter, stedet lukker når de sidste gæster bliver smidt ud. Det er derfor svært at sige hvad tid stedet helt præcist lukker, da det er svært at stoppe en god fest. Du finder et yderst diversificeret klientel på Tinsoldaten, hvor unge studerende og gamle sømænd sidder side om side i de små båse. Her er ingen fancy fornemmelser, men koldt øl i fustagen og masser godt humør.

Barens ydre stemmer godt overens med stemningen indenfor. Den fine gamle gule bygning, med dens hyggelige rød og hvidternede duge, samt dens lilla blomster i blomsterkasserne henviser dig til den rene eventyr stemning. I samspil med Tinsoldatens ydre er navnet også passende, da det er ”the last man standing”, (ligesom Tinsoldaten også var i H. C. Andersens eventyr,) der tager med på en af Odenses fedeste barer. En god morgenfest er aldrig af vejen og du vil ikke fortryde, at slutte din bytur her! Om du starter eller slutter din bytur på Tinsoldaten, vil der altid være godt humør, god stemning og masser alkohol. En tur på Tinsoldaten er aldrig noget du fortryder. Du fortryder ikke at være taget af sted.   

Selvom de andre barer og diskoteker ikke længere langer de våde varer over disken, så er det ikke tilfældet med Tinsoldaten. Der kan du altid komme ind og få en iskold øl. Der er også mulighed for, at forhøje promillen med andre former for alkohol, så du bliver ikke skuffet – så lig vejen forbi Tinsoldaten, det er ikke noget du vil fortryde. Stedet er nemlig et kraftigt og hårdtslående bekendtskab, der er værd at bruge sin tid på, skål!




Adresse

Frue Kirkestræde 3
5000 Odense C


Kontakt info

Telefon: 63 12 06 96


Åbningstider

Det er ikke helt til at blive klog på Tinsoldatens åbningstider, og de sidste gæster bliver smidt ud op ad middagen næste dag.