Papas Papbar

Papas Papbar


Papas Papbar har et helt nyt koncept, der ikke er set i Odense før, og det er en blanding af en café og en bar. Her kan du spille brætspil sammen med dine venner, imens du nyder godt fra baren. Så har du lyst til at prøve at slå dine venner i ludo eller andre sjove spil, skal du helt klart tage på Papas Papbar. Hvis dette lyder som noget for dig, kan du med fordel besøge Papas Papbar i Odense på adressen Skt. Knuds Kirkestræde 2A.

På Papas Papbar er der et stærkt fokus på brætspil, og de har en hel væg fyldt med spil, hvor de klassiske gamle spil er gratis at leje. Har du mere lyst til at prøve de nyere spil, kan du købe dig adgang til mere end 500 spil, så der er rigeligt at vælge imellem.

I baren tilbyder de et varieret udvalg, hvor du både kan bestille varme og kolde drikkevarer såsom specielt udvalgte øl, kaffe, the, sodavand og vand. Derudover kan du også bestille nogle drinks til senere på aftenen, hvor du f.eks. kan købe en Gin & Tonic eller en Pina Colada.

Derudover kan du også bestille nogle små retter, hvor du kan vælge mellem snacks, panini og nachos. De ændrer løbende i deres menukort, så du skal derfor holde godt øje på deres Facebookside eller på deres menukort i caféen.

Papas Papbar går meget op i økologi, og derfor er deres kaffe og the økologisk. Derudover går de også meget op i, at deres animalske produkter er fra økologiske eller fritgående dyr, da de prioriterer dyrevelfærden højt.

Brætspil går aldrig af mode, og der er altid et brætspil for alle på Papas Papbar. Selvom du ikke er den bedste til lige alle spil, så bliver du det hurtigt. Ønsker du at prøve et nyt spil, som du aldrig har prøvet før, kan det være svært at sætte sig ind i reglerne, men bare rolig, hos Papas Papbar har de nogle såkaldte ”Spille Guruer”, som hjælper jer med at få helt styr på reglerne. De vil altid prøve at hjælpe med at forklare reglerne, men der kan være flere, der gerne vil have fat i dem, så det er en god ide at starte ud med et spil, som I kender i forvejen.

Har du selv dit favoritspil, kan du også selv medbringe det, og det koster ikke noget.

En dagsbillet koster kun 25,- pr. person, og du har mulighed for at spille alle spil lige så længe, du har lyst til. Du kan også købe et årskort til 225,-, hvor du kan tage en ven med, der har fri adgang hele året.

Du kan også tage på Papas Papbar for at nyde en kop kaffe eller en øl, da der ikke er spil-tvang.

Lokalerne er yderst hyggelige, hvor deres indretning er en smule gammeldags med genbrugsting, der danner rammerne for en meget afslappet atmosfære.

Hvis det lyder som noget for dig, skal du huske at bestille bord på deres telefonnummer, da der tit er fyldt op, og i weekenderne er det en god ide at være tidligt ude. Hos Papas Papbar er der altid stor garanti for en hyggelig og sjov dag sammen med dine venner. Dette er et fantastisk sted, hvor du kan komme med dine venner og tjekke et fint udvalg af brætspil ud i en hyggelig cafe. Du er sikret en super hyggelig dag eller aften hos dette sted med god atmosfære og stemning, hvor du også har mulighed for at smage diverse lækre drikke.




Adresse

Skt. Knuds Kirkestræde 2A,
5000 Odense


Kontakt info

Tlf.: 61 70 55 48
Mail: papa@papbar.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 13.00 - 23.00
Fredag: 13.00 - 01.00
Lørdag: 10.00 - 01.00
Søndag: 10.00 - 23.00


Website

Papas Papbar's website



Papas Papbar