Kjelds Cykler


Vi er medlem af danske cykelhandlere, med certificeret 5 stjernet værksted.

Det er ikke enhver cykelhandler, der kan certificeres som Din Cykelfagmand. Certificeringen kræver, at personalet jævnligt opdaterer deres viden om cykeltyper, udstyr og gear- og bremsesystemer. Værkstedet skal leve op til præcise krav, både hvad angår værktøj og udstyr, og butikken skal have styr på rutinerne.

Garantiordning
Din Cykelfagmand er tilknyttet Cykelbranchens Garantiordning, der sikrer en hurtig og reel behandling, såfremt du af en eller anden grund ikke er tilfreds med dit køb eller reparation. Nærmere oplysninger og skema kan rekvireres hos Danske Cykelhandlere.

Service og reklamationsbestemmelser

Når du køber en ny cykel hos et medlem af Danske Cykelhandlere, vil du modtage et servicehæfte med reklamationsbestemmelser, kontrolliste for klargøring, gode råd, låsebevis, servicekort og vejledning i vedligehold af din nye cykel.

Også kvalitetsprodukter skal jævnligt efterses og justeres. Derfor er det klogt at overholde eftersynene, som står i servicehæftet. Samtidig får du den ekstra bonus, at overholder du de fire første eftersyn, har du mulighed for en udvidelse af reklamationsfristen efter nedenstående regler:

Reklamationsret
1. På alle cykler ydes 2 års reklamationsret. Hvis ikke andet er opført på salgsnotaen eller på et særskilt garantibevis, udvides reklamationsretten fra den 1. september 2004 til 3 år på dele og 5 år på stel og forgaffel mod brud, såfremt de fire første eftersyn overholdes og udføres hos din cykelhandler. Den udvidede reklamationsret gælder ved fabrikations- eller materialefejl og under forudsætning af normalt brug.

2. Er cyklen udsat for stelbrud, der skyldes fabrikationsfejl, erstattes den af en ny i tilsvarende mærke og model. Dette gælder under alle omstændigheder de første 2 år for cykler, hvis pris er under 6.000 kroner. Men overholdes ovennævnte betingelser, udvides reklamationsretten og erstatningsreglen til 5 år, medmindre andet fremgår af salgsnotaen eller særskilt garantibevis på cyklen. Eventuelt påmonteret ekstraudstyr overflyttes til den nye cykel. Ved brud på forgaflen, der skyldes fabrikationsfejl, påmonteres en ny.

Ved stelbrud, der skyldes fabrikationsfejl inden for de første to år på cykler, hvis pris er over 6.000 kroner, udskiftes stellet og komponenterne overflyttes.

Reklamationsretten dækker både reservedele og arbejdsløn, men ikke fejl opstået som følge af hærværk, påkørsel, manglende vedligehold, unormalt brug eller almindeligt slid.

Landsdækkende service
Alle eftersyn skal som hovedregel udføres hos den cykelhandler, hvor cyklen er købt. Er du imidlertid flyttet til en anden by, kan eftersynene udføres af enhver cykelhandler, der er medlem af Danske Cykelhandlere. Vær opmærksom på, at i det tilfælde kan første eftersyn ikke påregnes at være omkostningsfrit.




Adresse

Skibhusvej 105
5000 Odense C


Kontakt info

Tlf.: 65 91 84 40


Åbningstider

Dagligt 09.00- 17.30
Lørdag lukket (vinterhalvår)
Sommer halvår: 10.00-13.00


Website

Kjelds Cykler's website


Kjelds Cykler