Hans & Grete


I 1907 åbnede Fritz Ferdinand Hansen en butik med te og kaffe i Aarhus. Hans & Grete er siden flyttet fra de mindste lokaler til de helt store og til små igen, alt afhængig af efterspørgslen, som har udviklet sig med mange udsving i butikkens historie. Som for enhver anden forretning blev Hans & Grete også påvirket af Anden Verdenskrig, som endte med at lukke midlertidigt på grund varemanglen, som hærgede hele Danmark. 

Hans & Gretes største konkurrent, tilbage i slutningen 1900-tallen, hed Java Brænderiet og solgte primært kaffe, mens Hans & Grete primært solgte te. I 1996 fusionerede de to til en stor forretning, som blev midtpunktet for handel af kaffe og te i Aarhus. I dag er Hans & Grete stadig familieejet og sælger kaffe, te, chokolade herunder specialiteter som Chai te, økologisk kaffe og te og Oolong-te, importeret fra både små og store plantager verden over. 

I dagens Danmark er det nemt at købe dårlig kaffe i vores udbredte cafékultur og ingen stiller spørgsmålstegn ved hvad de putter i munden længere. I stedet sluger man sukkerfyldte opblandede drikke som knapt nok smager af det de bør. Hos Hans & Grete er man god til at stille de rigtige spørgsmål til både produktion, arbejdsforhold og kvalitet. Dette sikrer, at butikken kun udbyder det bedste af det bedste, uden at gå på kompromis. Hos Hans & Grete går man op i kvalitet fremfor alt, socialt ansvar og autenticitet. Man er dybt bevidst om leverandørerne og hvilke forhold varerne produceres under. På hjemmesiden ses et bredt sortiment, med plads til både specialiteter, økologi og alverdens slags udstyr. 

Hans & Grete arbejder for at tilgængeliggøre god, gammeldags kaffe og te med den rigtige smag og den helt rigtige service. Når man træder ind i butikken mødes man af en overvældende dejlig duft af de mange forskellige tesorter, butikken er lun og hyggeligt indrettet. Det er tydeligt at se, at det er ægte te- og kaffeentusiaster, der holder til her. Hans & Grete går op i tilbyde den bedste service og vejledning muligt. Derfor guides man roligt til det man, ikke endnu ved, at man leder efter, med hjælp fra kompetente medarbejdere. Medarbejderne forstår de fleste ønsker og kan rådgive i enhver prisklasse. De har fokus på kunden og samarbejder med vedkommende for at finde den bedste løsning, der stemmer overens med ønsker og budget. 

Hans & Grete skal forstås som en butik, der vil det tilbyde den der gode slags kaffe og te, som er blevet svær at finde i de danske restauranter og caféer hvor hastighed er prioriteret over kvalitet og belejlighed over karakter. Den kaffe og te, som den nye generation ikke ved de har brug for, men elsker første gang de smager den. Den kaffe og te, som er ligesom en smagseksplosion sammenlignet med nutidens forarbejdede, kemikaliefyldte fødevarer. Den helt rigtige kaffe og te.

Konceptet kan forstås som en ærlig erklæring om en gennemgående afstandstagen fra dårlig, forarbejdet og konserveret mad og drikkevarer. Hos Hans & Grete tolererer man ganske enkelt ikke andet end den bedste, autentiske, perfekt ristede kaffe og den lækre, smagsfyldte, grundigt sorterede te. Man bruger mange ressourcer på at finde de rette leverandører, med de sundeste plantager, hvor jorden, klimaet og medarbejderne er udgangspunktet for en sund kvalitetsvarer med det bedste indhold.

Hans & Grete har altid været, er og vil altid være Aarhus’ kaffe- og teekspert. I dag er butikken, med over hundrede års erfaring indenfor området, en sjældenhed i storbyen, med mange loyale kunder. Dog oplever butikken et voksende antal af nye nysgerrige kunder, som stille med sikkert viger væk fra madindustriens mangler og drives over mod kvalitetsvarer. 




Adresse

Lille Torv 4 og Banegårdspladsen 16
8000 Aarhus C


Kontakt info

Telefon: 8612 0311 


Website

Hans & Grete's website


Hans & Grete