TRAIN

TRAIN


Train er et af Aarhus' mest populære, største og mest imponerende natklubber / live musik steder. På Train kan man opleve en koncert, danse på natklubben, eller hygge i loungeklubben Kupé. Der er ingen aldersgrænse til Trains almindelige koncerter, dog er aldersgrænsen 18 år ved natklubkoncerter. På Train natklubben skal du være 21 år hvis du vil komme ind om lørdagen og på Kupé gælder aldersgrænsen 21 år også.

Train Live er blandt Danmarks største spillesteder, med plads til 850 koncertgæster. Ved natklubkoncerter og diskotek kan huset rumme 1500 gæster. Det faste hold Dj’s og VJ's pakker dansegulvet nat efter nat, sammen med en lang række eksterne arrangører og sponsorer, som skaber fede musikalske og visuelle oplevelser i huset. Forholdene for både optrædende og gæster, ønskes konstant optimeret, for den ultimative musikoplevelse. lys- og lydudstyr er et positivt kapitel for sig, der taler for sig selv, når bands og dj’s skal ”ud over scenekanten” Bl.a. derfor kan vi hvert år præsentere store udenlandske navne, med fuldt udbytte.

Fredags-natklub

Rammerne for den perfekte natklub er skabt på Train ved at have et kæmpe dansegulv foran scenen, samt en åben første sal, der også fungere som lounge balkon. Her pumper energien hele natten ud fra DJ’ens mixerpult og alle danser med eller får sig en over tørsten.

Train’s fredags-natklub er nyligt blevet inddraget i koncertprogrammet. Bag klubnavnene MiskMask og ULAH står unge visionære bookere, med en brændende kærlighed, for de nyeste tendenser i natklubregi. Intet er for skævt eller nymodens på Train fredag nat.

Lørdag på TRAIN

Lørdagen er helliget et lidt ældre publikum, hvor musikken er såkaldt ”mainstream” pop, disco, funk og house. De faste resident-dj’s på lørdagens diskotek regnes blandt landets dygtigste.

Musikken afspejler det publikum, der ønskes til Train’s koncerter og på natklubben. Ligeledes er personalet gearet til at behandle alle gæster med respekt og venlighed. TRAIN bruges også til andre arrangementer, når det ikke bruges til koncert eller natklub. Det være sig modeshows, receptioner, produktpræsentationer, julefrokoster og seminarer.

TRAINS mål er fortsat, at kunne tilbyde publikum unikke koncertoplevelser og natklub i et optimalt scenarie.




Adresse

Toldbodgade 6
8000 Århus


Kontakt info

Telefon: 86 13 47 22


E-mail: train@train.dk


Website

TRAIN Natklub



TRAIN
TRAIN
TRAIN
TRAIN