Candyholic


Når du træder ind i lokalerne på Kochsgade 180, bliver du draget ind i et slikunivers af vingummier, bolcher og lakrids i lange baner. Navnet er Candyholic og er Odenses nyeste bud på en slikbutik. Hos Candyholic kan du få stillet sliksulten og sukkertrangen. 

Candyholic slog dørene op i begyndelsen af 2021, og som mange ved, har coronarestriktionerne ikke været de bedste vilkår for nye butikker og virksomheder. Men heldigvis for Candyholic, har mange danskere valgt at bruge mere tid på hygge derhjemme, så sliksulten er nok ikke blevet mindre. Slikbutikken er placeret i det hyggelige Skibhuskvarter. Så hvis man er ude og slentre langs de hyggelige gader, kan man næsten lige så godt tage en pose slik med.

Hos Candyholic kan man få bland-selv-slik, så langt øjet rækker. Men fordi slik skal være så tilgængeligt til så mange som muligt, så har de hos Candyholic en sukkerfri, glutenfri og vegansk slikafdeling. Så er du veganer eller allergiker, kan du være helt rolig, der er også slik til dig.

Hvis man kigger deres menu igennem, finder man en masse andre spændende ting. Donuts, som har været særligt populære de seneste par år, kan nemlig også fås hos Candyholic. Der er spændende varianter som Toffifee eller choko lakrids, så det er bare med at få prøvet deres donuts.

Hvis du nu ikke er så meget til den søde tand, så frygt ej. De har både snacks som chips og popcorn, og en hel afdeling med over 300 forskellige nøddevarianter, som man selv kan blande. Som prikken over i’et, skal man selvfølgelig også have lidt læskende til ganen, så der er det godt, at de har lækre drikkevarer på køl.

Som mange andre nye butikker, holdt Candyholic gode åbningstilbud, da de åbnede. Heldigvis holder de tilbud året rundt, så du kan være heldig at få fat i deres weekendtilbud. Andre gange kan du være heldig at få en pose slik eller nødder med i købet. 

Hvis du går efter en større præmie, skal du deltage i de konkurrencer, de holder regelmæssigt på Instagram og Facebook. Her kan du vinde en masse gode præmier til den søde tand.

Vi har alle prøvet at sidde i sofaen på en fredag aften, hvor man egentlig gerne ville have siddet med en pose slik til tv-hyggen, men man ikke orker at gå ned til slikbutikken. Som noget helt særligt har du hos Candyholic mulighed for at få leveret slik og snacks lige til døren. Så længe du bor i Odense og bestiller over et vist beløb, kan du få chips, vingummier, ja, faktisk alt hvad hjertet kan begære.

Hos Candyholic møder du et kæmpe udvalg af slik, snacks og læskende drikkevarer. Uanset om du er til den søde eller salte tand, om du er vegetar eller allergiker, så er der helt sikkert noget til dig. Så tag et smut forbi slikbutikken, du vil ikke fortryde det.




Adresse

Kochsgade 180
5000 Odense C


Kontakt info

Telefon: 20 86 69 88
E-mail: candyholic.dk@gmail.com


Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag – søndag: 12:00-22:00


Website

Candyholic's website