Albani Bryggerierne

Albani Bryggerierne


H.C. Andersen, Odenses internationalt kendte bysbarn, var glad for Albani. I et brev fra et af hans mange ophold i sin fødeby skrev han om bryggeriets produkt: "Jeg kan ikke rose denne øl højt nok. Den er forfriskende, delikat og stærk. Prøv den!"

Det var der mange, der gjorde, og det gør man stadig. Fra at være et lokalt Odense-foretagende er Albani Bryggerierne for længst blevet hele Fyns øl. Og i dag finder man venner af Albani i alle egne af Danmark, hvor man kan få det fynske bryg.

En af byens første industrivirksomheder

Eventyret om Albani var begyndt en del år før H.C. Andersen skrev sin rosende bemærkning. Bryggeriet blev grundlagt af cand.pharm. Theodor Schiøtz i 1859, og var en af byens første industrivirksomheder. Bryggeriet lå, hvor det stadig ligger, centralt i Odense.

Allerede i 1874 blev en større udvidelse foretaget. I 1891 kom den første flaskeøl og dermed behovet for mekaniserede aftapningsanlæg. Det førte til en kraftig udvidelse op imod år 1900.

Ekspansion

Efter århundredeskiftet blev bryggeridriften kraftigt koncentreret, også på Fyn, hvor Albani i årene frem til 1934 overtog fire andre bryggerier. I 1960'erne og 70'erne blev det til yderligere to opkøb på Fyn. Også uden for landsdelen ekspanderede Albani: I 1956 overtoges Sønderborg Bryghus, i 1986 Bryggeriet Slotsmøllen i Kolding, i 1996 Mineralvandsfabrikken Baldur i Esbjerg og i 1997 Maribo Bryghus.  I 2000 fusionerede Albani Bryggerierne og Bryggerigruppen, i dag Royal Unibrew.




Adresse

Tværgade 2
5000 Odense C


Kontakt info

Telefon: 65 48 75 00


E-mail: contact@royalunibrew.com


Website

Albani Bryggerierne's website



Albani Bryggerierne
Albani Bryggerierne
Albani Bryggerierne
Albani Bryggerierne