AIESEC

AIESEC

AIESEC er en international studenterorganisation med et stort globalt netværk af medlemmer og partnere i mere end 90 lande. Organisationen blev grundlagt 1948, hvor målet var at udvide forståelsen af en nation, ved at udvide forståelsen af individer, og at ændre verden en person af gangen.

AIESEC arbejder primært med international udveksling af studerende, samt udvikling af personlige og faglige kompetencer. Studenterorganisationen udvikler ikke mindst ledelsespotentiale hos unge ved læring igennem job- og livserfaring, erfaring som frivillig og professionelle praktikophold. AIESEC udveksler studerende til praktikophold i virksomheder i hele verdenen. Som medlem af AIESEC har du mulighed for at arbejde med forbedring af dine kompetencer indenfor faglige områder som ledelse, salg, HRM, iværksætteri og mange andre kreative discipliner. AIESEC arrangerer en del konferencer hvert år som du som medlem er inviteret til at deltage på. Hver konference kan have et specielt tema, og der vil være eksterne "speakers" som går i dybden med spændende emner og trends i samfundet.

AIESEC SDU’s historie
AIESEC SDU in Odense blev grundlagt 1973. Gennem årene, på trods af at organisationen ikke havde så mange medlemmer, har de lokale komiteer altid opnået stærke udvekslings resultater, særligt i forbindelse med at modtage udenlandske studerende, der arbejder for danske virksomheder. I mere end 30 år har organisationen samarbejdet med mange virksomheder, og hjulpet med at finde de rigtige praktikanter. De virksomheder og organisationer, AIESEC har samarbejdet med, rangeres fra velkendte til veletablerede korporationer som Damixa og Dinex A/S til mindre virksomheder som SSP Technology, Buanco Systems og Lagtved Data.

AIESEC SDU i dag
AIESEC SDU har mere end 35 års erfaring i aktivt at engagere unge og påvirke det danske samfund positivt. I dag består AIESEC SDU af mere end 30 passionerede ”AIESEC’er” fra forskellige kulturelle og professionelle baggrunde. Generelt set kan organisationen stolt sige, at der er skabt en unik pulje af individer som konstant højner standarden for hvad studenter vover at opnå.


Adresse

Campusvej 55
5230 Odense M


Kontakt info

Tlf.: 65 50 27 01

E-mail: ou@aiesec.dk
info@ai.aiesec.org


Website

AIESEC's website



AIESEC
AIESEC
AIESEC