Teaterbodega


Restauranten er beliggende på Skolegade 7 i Aarhus, og er et traditionelt dansk køkken, hvor du med sikkerhed vil gå derfra med en nostalgisk følelse i maven. Der findes efterhånden rigtigt mange spisesteder, hvor du kan få mad fra andre lande, men der er intet som at nyde de danske retter.

Stemningen i restauranten er hyggelig og rustik, og du får en følelse af at være tilbage i tiden. Folk kommer i alle aldre for at få en smag af det gamle Danmark, og derfor er dette altså det perfekte sted til en familiesammenkomst eller en hyggelig middag med vennerne. Historien bag stedet er også rigtig spændende, fordi bygningen, hvor Teaterbodega ligger, stammer helt tilbage fra 1900, som også er samme år, som Aarhus teater blev opført. Når du kommer ind i restauranten, vil du bemærke en masse fine billeder på væggene, og disse billeder spille en vigtig rolle, fordi de repræsenterer en lang teaterhistorie, og er således samlet over mange år. Der er blandt andet signerede fotografier af nogle af dansk teaters største navne, hvorfor særligt dette gør restauranten meget speciel og derved helt bestemt et besøg værd.

Det er muligt både at spise frokost og aftensmad der, og deres menu er sammensat af kun de bedste danske retter. Til frokost kan du nyde forskellige anretninger med et sildefad, lune rødspættefileter, håndpillede rejer, gravad laks, engelsk bøf og meget andet. Derudover er det også muligt at bestille forskellige a’la carte menuer bestående af for eksempel tarteletter, lune frikadeller, roastbeef, stjerneskud, wienerschnitzel og meget andet. Hvis du er mere til smørrebrød, findes der mange lækre varianter af dette, og hvis du har lyst til noget sødt til kaffen, er der også gode muligheder for dette.

Har du lyst til at komme til aftensmad, findes der også mange spændende ting på menuen. Her kan du både vælge mellem en masse lækre forretter og hovedretter blandt andet pariserbøf, den gode gamle klassiker stegt flæsk med persillesovs og kalvemørbrad. Der findes således en masse forskelligt, og du kan vælge lige, hvad end dit hjerte begærer.

Så hvis du er i humør til at blive forkælet i nogle hyggelige omgivelser, hvor du kan smage kun det bedste af de danske retter, er Teaterbodega en rigtig fin mulighed, hvor prisen også er helt fair og rimelig. Her vil du kunne komme helt ned i gear og blot nyde tilværelsen.




Adresse

Skolegade 7
8000 Aarhus


Kontakt info

Telefon: 86 12 19 17
Email: info@teaterbodega.dk


Åbningstider

Mandag – onsdag: 11.30 – 23.00
Torsdag – lørdag: 11.30 – 00.00
Søndag: 12.00 – 21.00


Website

http://teaterbodega.dk/