Starbucks - Odense


De fleste har hørt om, eller endda selv prøvet at besøge en Starbucks kaffebar - enten herhjemme eller i udlandet. Dette med god grund, fordi Starbucks Coffee Company netop er den største kæde af kaffebarer i verden. Kaffen med det ikoniske logo i den klassiske “Starbucks kop” er altså i dag næsten ikke til at komme udenom. I Danmark har vi efterhånden også Starbucks forskellige steder, og her er Odense naturligvis ingen undtagelse. Starbucks i Odense ligger lige nu ude på Syddansk Universitet, nemlig på Campusvej 55. Placeringen af kaffebaren gør det oplagt at besøge stedet, hvis du har en lang dag ude på universitet, og mangler en god kop kaffe til dagens studiearbejde.

Der er gode nyheder til kaffeentusiaster i Odense. Foråret 2020 åbner nemlig en café i hjertet af gågaden med en masse siddepladser indendørs, men også med mulighed for udeservering med omkring 25 siddepladser. Caféen kommer til at have sin placering på Vestergade!

Når du besøger en Starbucks, er der ingen tvivl om, at du her får stillet din tørst med maner. Her er der noget for enhver smag, når det kommer til kaffe. Mulighederne er næsten uendelige, og menukortet er altså spækfyldt med kaffe i spændende varianter. Derudover bestræber Starbucks sig på hele tiden at tilføje nye og spændende ting til menukortet. Om du er til varm kaffe, iskaffe eller deres ikoniske frappuccinos med flødeskum på toppen, så er der bestemt noget for enhver smag. Hvis du ikke er så vild med kaffe, så har Starbucks naturligvis også en masse andet at byde på. Du kan bl.a få en lækker ice tea eller chai latte! Hvis du er lidt sulten, kan du også bestille en lækker bagel, et stykke kage eller måske en god portion wraps til din drikkevare. Der vil med stor sandsynlighed være noget i kaffebaren, der falder i din smag.

Alt i alt kan vi varmt anbefale dig at besøge Starbucks. Hos Starbucks kan du få alt fra iskaffe, almindelig sort kaffe til spændende sæsonbestemte drikkevarer. Her kan gæsterne nyde både varme og kolde drikke i skønne omgivelser. Starbucks er oplagt til en kaffe to go eller et pitstop under shoppingturen med veninderne. Du kan supplere din kop kaffe med en et lækkert stykke kage eller lignende. Den lækre kaffe kan du også købe med hjem, så der er uden tvivl mulighed for at få stillet din tørst med en god kop kaffe, selvom du måtte sidde under en døgneksamen. Hvis du har en veninde, der er vild med kaffe fra Starbucks, kan kaffe til hjemmet fra det populære brand også være oplagt som værtindegave, indflytningsgave eller lignende.


Studenterrabatter

Starbucks tilbyder 10% i studierabat!




Adresse

Campusvej 55
5230 Odense


Åbningstider

Mandag - torsdag: 07.30 - 18.00
Fredag: 07.30 - 16.30
Lørdag - søndag: lukket


Website

Starbucks - Odense's website