Restaurant Johan R


Hvis du befinder dig i Aarhus og skal til koncert i Musikhuset, er Restaurant Johan R, der ligger på Thomas Jensens Allé 2, helt klart et besøg værd. Her er der en afslappet stemning, som er helt tilpas, når man skal nyde et glas vin eller anden forfriskning inden en koncert.

Restauranten, som også er café og lounge, ligger i Musikhuset. Det er noget af det første, man ser, når man træder ind ad døren. Musikhuset, der ligger i centrum af Aarhus, er Nordens største musikhus. Det blev indviet i 1982 og har i dag seks sale og ni scener. Musikhuset er også blevet brugt ifm. SPOT Festival, der hvert år kommer til Aarhus. Med dets store glasfacader og hyggelige omgivelser, er det et perfekt sted at tage til koncert. Museet ARoS ligger lige ved siden af, så der er rigeligt med oplevelser at tage af i området.

I dag bliver restauranten brugt flittigt af koncertgæster og nysgerrige forbipasserende. Man kan sidde indenfor eller udenfor og nyde udsigten til Aarhus’ menneskemylder. 

Selvom caféen lukker kl. 18:00, holder de ekstraordinært åbent, når der er forestillinger i Store Sal, Lille Sal, Rytmisk Sal eller Symfonisk Sal. Så bare rolig, hvis du skal til koncert, kan du stadig nå at få et måltid mad. Du kan også bestille bord, hvis du vil være sikker på at få plads. Så når du har bestilt bord, er det bare med at læne sig tilbage og nyde, at man skal ud og spise et lækkert sted.

    

Udvalget af mad er meget varieret, da det kan skifte fra sæson til sæson. Om sommeren kan de f.eks. finde på at servere lækre tærter med spinat og ricotta eller en klassisk kylling og bacon sandwich, som er et hit hos mange. 

Om vinteren er det f.eks. deres vinterbuffet, man kan få lov at smage. Her er der mange spændende retter som oksetyndsteg med syltede grøntsager, pestokylling med rodfrugter og røget laks med urtecreme og salat til. Buffeten tilbydes specielt ved forestillinger i Musikhuset, så det er dejligt nemt at kunne tage aftensmaden samme sted, som man skal til koncert.

Deres tapastallerken er også utroligt velsmagende med spændende oste og tapanader, som er et perfekt måltid, hvis man vil dele med andre. Som noget særligt sælger man hos Restaurant Johan R naturligt rent vand. Man bruger nemlig Kishu Binchotan, som er aktiveret kul og renser vandet for klor, pesticider og andre kemikalier, så der kun er sunde mineraler tilbage. En speciel oplevelse, som helt sikkert skal prøves. 

Efter forestillingerne kan man få det, der hedder Nightcap. Der er retter, som passer perfekt til den lille sult, når man har været inde og se forestilling. Det kan f.eks. være rørt tatar af oksemørbrad, lynstegt tun med sprøde grøntsager eller rosastegt oksefilet med kryddermayo. Man kommer næsten til at sidde til forestillingen og blive sulten, når man ved, hvor meget lækker mad, man kan få bagefter.

Når du skal til koncert eller teater i Musikhuset og skal have lidt mad inden da, kan det altså næsten ikke betale sig at gå ned i byen og kigge efter et spisested. For Restaurant Johan R er lige foran dig. Her er der alt fra buffet og små retter til 4-retters menu, hvor du kan få stillet sulten og slukket tørsten, inden du skal ind og høre god musik. Uanset hvilket humør du er i, kan du helt sikkert få opfyldt dine behov.




Adresse

Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C


Kontakt info

Telefon: 22 30 00 92
Email: info@johanr.dk


Åbningstider

Mandag - søndag: 11.00 - 18.00


Website

https://musikhusetaarhus.dk/praktisk-information/cafe-restaurant/johan-r-caf%C3%A9/