Restaurant FF


Er du til casual eating og social drinking på en moderne afslappet restaurant? Så skal du helt sikkert tage en tur forbi restaurant FF i Aarhus, der er nærmere beliggende på Åboulevarden 3 i Aarhus C.

FF er en moderne afslappet restaurant og loungebar, hvor atmosfæren er hyggelig og intim. Du finder restauranten i en smuk ældre bygning i baggården til Hotel Ferdinand. Lokalerne er nænsomt renoverede i en rå og moderne, men samtidig klassisk og elegant stil. Indretningen er simpel og meget unik, og alt interiør, lige fra gulve, lamper, borde, stole tallerkner, sofaer og kunstværker er håndplukket specielt til restauranten. Når du besøger FF, vil du altså med garanti opleve en stemning udover det sædvanlige.

Restaurant FF er oplagt at besøge med både venner, familie eller kollegaer, men også hvis du måske skal på en date. Den hyggelige og intime stemning byder på nemlig på uforglemmelige middage, og danner således rammerne for en god oplevelse med dine nære.

Menukortet består af små simple lækre retter med en stor smag. Retterne er oplagte at dele ved bordet, så alle har mulighed for at få flere forskellige smagsoplevelser. Stilen er lidt a la den velkendte tapas, men med inspiration fra alle verdens hjørner.

Når du skal spise på restaurant FF kan du vælge mellem “casual eating menu”, hvor du får dagens menu serveret i enten 9 serveringer eller 12 serveringer, og ellers kan du vælge a la carte. Dagens menu er varierende fra dag til dag, og du har således altid en god undskyldning for at besøge stedet igen og igen. På det nuværende menukort finder du retter som makrel, blæksprutte, lam, andehjerte, jordbær, surdejsbrød og meget mere. Så hvis du er til en anderledes, men absolut spændende og velsmagende gastronomisk oplevelse, så er restaurant FF helt sikkert stedet for dig!

Til dit måltid kan du nyde godt af de mange forskellige vine, der er at finde på det indbydende vinkort. Er du mere til en cocktail, er der også rig mulighed for dette. Restaurant FF’s cocktailkort byder nemlig på kendte klassikere med et FF-twist, samt nye spændende og skarpe kombinationer. Der er altså en cocktail til både den sure, den søde, den feminine og den maskuline smag. Restauranten er derfor også oplagt at besøge om fredagen og lørdagen, hvor du måske skal give den lidt mere gas og slå dig løs i de mange forfriskende cocktails.

Facebook får restaurant FF 4,6 ud af 5 mulige stjerner, hvilket vidner om et sted, der helt klart er værd at besøge. Topklasse mad og cocktails, en fantastisk stemning og god service er blot få af de ting, som tidligere besøgende fremhæver ved stedet.

Det kan altså næsten kun gå for langsomt med at få afprøvet restaurant FF. Det vil med sikkerhed hverken være første eller sidste gang, at du besøger stedet, når du først har været der én gang.




Adresse

Åboulevarden 30
8000 Aarhus C


Kontakt info

Telefon: 87 32 14 44
Email: mail@ff-aarhus.dk


Åbningstider

Søndag - mandag: Lukket
Tirsdag-onsdag fra 18.00 - 22.00
Torsdag: 12.00 - 15.00 & 18.00 - 23.00
Fredag-lørdag: 12.00 - 15.00 & 18.00 - 02.00 


Website

http://www.ff-aarhus.dk/