OliNico
Restauranten er beliggende på Mejlgade 35 i det centrale Aarhus, og har både fokus på dine-in og take-away. Hos OliNico Gastro Grillbar er ambitionen at levere anderledes og billig take-away til alle i Aarhus. De tror på, at høj kvalitet og lave priser sagtens kan kombineres, og derfor ønsker de at lave et alternativ til den helt traditionelle take-away.
Stemningen i restauranten er hel uformel og afslappet, og minder lidt om en amerikansk diner med en masse billeder og andet på væggene og mange farver. Selvom det er muligt at spise i restauranten, er deres store passion take-away. OliNico har været med til at skabe fundamentet for et helt nyt take-away koncept på et andet niveau i Aarhus, og dette er sket, uden at prisen nødvendigvis vil mangedobles. De beviser altså, at billig take-away sagtens kan være lækkert. De har et koncept, der hedder ”Ny dag. Ny menu. Hver dag”. Altså har de en dagligt skiftende 3-retters menu samt deres koncept ”Dagens Frokost”, hvor de udfordrer den klassiske take-away scene med et lækkert og velforberedt måltid.
Deres restaurant i Mejlgade er mindre og intim med plads til op til 20 mennesker, og hver dag er der fyldt. De sidste 10 år har de formået at være blandt de mest populære take-away steder i Aarhus, og dette har de planer om at blive ved med at være. Ønsker du en billig frokost, tilbyder de et alternativ til den klassiske og ofte dyre cafeburger. Dagens frokost er billig, og består altid af et stykke kød eller fisk samt noget grønt. Frokosten kan du få mellem klokken 11:30 – 14.00, og du kan holde øje på deres Facebookside, hvor du kan se, hvad dagens frokost er. Dagens frokost tilbydes både som dine-in og take-away, og koster det samme, uanset hvad du vælger. Hvis du leder efter et lækkert og billigt sted at spise aftensmad, er dette også stedet. Hver aften præsenteres en ny 3-retters menu, som er baseret på årstidens råvarer og de bedste ingredienser.
Står du og mangler mad til et selskab – f.eks. konfirmation, barnedåb, bryllup eller noget fjerde, så kan du hos OliNico selv sammensætte en lækker menu i samarbejde med dem. De har stor erfaring med at lave mad til selskaber, og tilpasser således altid maden efter dine ønsker.
Har du lyst til Aarhus’ bedste take-away eller dine-in, bør du altså komme forbi OliNico Gastro Grillbar. Her vil du få en god og anderledes oplevelse med lækker mad, god service og hyggelig stemning.
Adresse
Mejlgade 35
8000 Aarhus
Kontakt info
Telefon: 86 25 05 70
Email: kontakt@olinico.dk
Åbningstider
Mandag – fredag: 11.30 – 14.00 & 17.30 – 21.00
Lørdag: 12.00 – 14.00 & 17.30 – 21.00
Søndag: 17.30 – 21.00
Website
https://da-dk.facebook.com/Olinicogastrogrillbar/