Midtfyns Gymnasium

Midtfyns Gymnasium


Midtfyns Gymnasium tilbyder en 3-årig uddannelse til studentereksamen (STX).

Midtfyns Gymnasium‎ blev indviet 1975 og ligger i Ringe et stykke uden for Odense.
Gymnasiet er en tidssvarende og moderne uddannelsesinstitution, der tilbyder en ungdomsuddannelse på højeste gymnasiale niveau. Her oplever man et udfordrende læringsmiljø og et socialt fællesskab hvor der er plads til mangfoldighed. Her lægges fundamentet for livslang læring og videreuddannelse.

Gymnasiet lægger vægt på at være en levende skole, hvor der er plads til at eleverne har forskellige erfaringsbaggrunde, og at de på skolen får plads til at udfolde og udvikle sig både fagligt og socialt. Atmosfæren på skolen er åben og fri, og omgangsformen imellem elever og ansatte er præget af gensidig respekt og forståelse. Stemningen er uhøjtidelig og ligefrem. Disse værdier er en forudsætning for en oplivende, oplysende, oplevelsesrig hverdag. Dette gælder både i det faglige fællesskab og i de sociale sammenhænge, der foregår uden for skolens tid.

Skolens størrelse giver mulighed for både overskuelighed og alsidighed i hverdagen. På den måde får eleverne de bedste forudsætninger for at kunne leve i det moderne videnssamfund. Elevernes evne og mod til at gå ud i livet som handlekraftige, selvstændige og demokratiske mennesker med viden og indsigt udvikles gennem aktiv deltagelse i undervisningen.

Gymnasiet tilbyder 4 forskellige studieretninger:
- Naturvidenskab
- Samfundsvidenskab
- Sprog & kultur
- Musik

Naturvidenskab udbyder linjerne: "Matematik A, Fysik B, Kemi B", "Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B", "Biologi A, Kemi B".
Samfundsvidenskab har linjerne: "Samfundsfag A, Matematik A", "Samfundsfag A, Engelsk A".
Sprog & Kultur udbyder linjerne: "Engelsk A, Spansk A/Fransk A begynder, Tysk B fortsætter", "Engelsk A, Spansk A/ Fransk A begynder, Latin C", "Engelsk A, Tysk A fortsætter, Samfundsfag B".
Musik har linjerne: "Musik A, Engelsk A", "Musik A, Matematik A".




Adresse

Holmehøjvej 4, 5750 Ringe


Kontakt info

Telefon: 62 62 25 77
E-mail: post@midtfyns-gym.dk


Website

Midtfyns Gymnasium's website



Midtfyns Gymnasium
Midtfyns Gymnasium
Midtfyns Gymnasium