L'EASY

L'EASY


L'EASY har hovedkontor i Odense. Her beskæftiges en hel del ansatte og iblandt dem mange studerende. Studerende arbejder hos L'EASY i Odense bl.a. som sælgere, kundeservicemedarbejdere, kreditmedarbejder, klargøringsmedarbejder samt som lagermedarbejdere.

Du kan finde dig et job hos L'easy Odense her

L'EASYs historie

L'EASYs historie starter midt i 1980’erne, hvor der fandtes to virksomheder i Danmark, TeleRent og D:E:R, der udlejede TV og video direkte til den danske forbruger via et net af butikker.

Samtidig gik en ung mand rundt i Odense og tænkte meget over de to virksomheders udlejningskoncept. Hvorfor udlejede de dog kun TV og video? Og hvorfor havde de butikker rundt om i landet, når disse sikkert var dyre i drift?

Den unge mand var den 21-årige Niels Thorborg, der studerede afsætningsøkonomi i Odense. Derfor var han naturligvis meget interesseret i handel. Interessen for salg og kundebetjening havde han fået meget tidligere, på forældrenes købmandsgård på Vestsjælland. Her havde han i flere år stået bag disken og fået erfaring med hårde hvidevarer, som også var i købmandsgårdens sortiment.

Med denne baggrund og disse tanker fik Niels en god idé. Ja, faktisk en rigtig god idé, skulle det vise sig. Han var helt sikker på, at der også var kunder, der kunne tænke sig at leje vaskemaskiner. Og han var lige så sikker på, at kunderne gerne ville have det nemt, når der pludselig opstod et behov for at leje en vaskemaskine. Men vejen hen til en butik kunne være både lang og besværlig, så der skulle tænkes nyt.

Idéen om udlejning af vaskemaskiner pr. telefon blev født. Nu skulle den afprøves – og det blev den, først på hobbybasis. Niels passede sine studier samtidig med, at han udarbejdede annoncer, modtog ordrer på telefonen, leverede, monterede og servicerede. Men meget hurtigt besluttede Niels sig for at skifte studierne ud med den spændende udlejningsforretning på fuld tid.

Derfor blev firmaet VaskRent etableret i august 1985, og tingene tog hurtigt fart. I 1992 skiftede firmaet navn til L'EASY, samtidig med at produktsortimentet blev udvidet væsentligt. Siden stiftelsen har L'EASY været i kraftig vækst – og er det fortsat. Og det er staben af kolleger, der passer de mange tusinder af kunder også.

Og historien fortsætter…I 1998 startede L'EASY på det svenske marked, og i 2001 var tiden kommet til det norske marked. I starten af 2006 kom også Holland med.

I maj 2005 købte L'EASY Thorn Nordics daværende danske datterselskab D:E:R, og i november 2006 købte L'EASY Thorn-selskaberne i Norge og Sverige.

Niels Thorborg ejer stadig firmaet, og L'EASY koncernen omsætter i dag for ca. 1 mia. DKK og har ca. 450 ansatte.




Adresse

Østre Stationsvej 3-5
5000 Odense C


Kontakt info

Telefon: 88 88 88 88


E-mail: leasy@leasy.dk


Website

L'EASY's website



L'EASY
L'EASY