Kähler Villa Dining og Spisesalon
Forkähl dig selv med en middag i Kählervasens oprindelige villa. Til dig der elsker mad, design og indretning, er der mulighed for at pirre sanserne med en lækker middag i flotte omgivelser. Hos Kähler Villa Dining får du et helaftenskoncept, hvor nydelse og æstetik går hånd i hånd. Du bliver mættet af indtryk fra den 175 år gamle bygning fyldt med hygge. Kähler Villa Dining og spisesalon i Aarhus er for dig, der vil have den ekstra gode madoplevelse. Villa Dining finder du på Grenåvej 123, og spisesalonen finder du i hjertet af Aarhus, nemlig på M.P. Bruun Gade 33.
Allerede når du ankommer, ser du det er en noget usædvanlig restaurant. En stor patriciervilla der er fuldt indrettet som en restaurant, med kig til køkkenet og masser af hjemlig stemning. Der serveres nordisk mad på smukke anretninger og vin dertil i rigelige mængder. Helheden af design, æstetik og traditioner giver en samlet pakke, du får lyst til at vende tilbage til og åbne igen og igen.
Det er vigtigt at booke bord på forhånd, da der er tale om et helaftensarrangement. Så det er ikke muligt bare at droppe ind fra gaden, når du har lyst.
Bestil dit bord her til en spændende aften i Kähler-villaen!
Du kan vælge mellem to menuer: En Sølvmenu og en Guldmenu. Vælger du guldmenuen skal du selv hente vinen i baren, hvilket er med til at give en meget hjemlig stemning. Du kan læse meget mere om priser samt andre praktiske informationer på hjemmesiden.
Alt service er selvfølgelig Kählers eget design, og der er lagt vægt på de nordiske traditioner indenfor design, hygge og service. Det er nok heller ikke uden grund, at restauranten tre år i træk er blevet kåret som Byens Bedste Restaurantoplevelse. Derudover vil personalet sørge for at give dig den bedste personlige oplevelse, så du virkelig får noget for dine penge.
Spisesalonen
Hvis du ikke ønsker at tage lidt ud af byen for at opleve atmosfæren der, så har du også mulighed for at spise hos Kähler i deres Spisesalon på M.P. Bruuns Gade 33 midt i byen. Spisesalonen har en lidt anden atmosfære, men er også gennemført i Kählerstilen. Her kan du både få morgen-, middag og aftensmad, samt brunch alle ugens dage. Hvis du vil prøve atmosfæren af i Spisesalonen, så bestil dit bord her.
Studenterguiden anbefaler enhver aarhusianer, og andre der kommer forbi Aarhus at bestille bord på forhånd og tilbringe aftenen i den pragtfulde Kähler-villa eller i Spisesalonen. Du får en aften i selskab med andre ligesindede madelskere, og det smukke service og den dejlige atmosfære, fuldender oplevelsen. Føl dig hjemme i villaen eller inviter dine venner med i salonen, uanset hvad, kommer du ikke til at fortryde det.
Adresse
Grenåvej 127
8240 Risskov
Kontakt info
Telefon: 86 17 70 88
E-mail: info@villadining.dk
Åbningstider
Kähler Villa Dining:
Mandag - torsdag: 18.15 - 21.30
Fredag - lørdag: 18.15 - 22.00
Kähler Spisesalon:
Mandag - fredag: 09.30 - 22.00
Lørdag: 09.00 - 22.00
Søndag: 10.00 - 16.00
Website
Kähler Villa Dining og Spisesalon
https://www.facebook.com/pages/K%C3%A4hler-Villa-Dining/546831768724352