Konditoriet Kagedåsen
Konditoriet Kagedåsen ligger centralt placeret i hjertet af Odense på adressen Brandts Passage 31D. Konditoriet Kagedåsens fokus er hygge og gode råvarer, og de sætter en ære i at lave alle kager fra bunden. Her finder du et lækkert udvalg af brød og kager. Derudover kan du sidde her i denne hyggelige cafe og nyde et lækkert stykke kage, eller du kan vælge at tage den med for at nyde den derhjemme.
Hos Konditoriet Kagedåsen er passionen for det søde køkken i højsæde, og kvalitet, hygge og nærvær går hånd i hånd i den lille butik i Brandts Passage. For Konditoriet Kagedåsen er kun det bedste godt nok til deres kunder. De sætter alt ind på at give den enkelte besøgende en kageoplevelse ud over det sædvanlige. Dette gælder både på smag og udseende. Står du og mangler et hyggeligt sted at tilbringe tid med dine veninder, er Konditoriet Kagedåsen det rette sted for jer. I vil bestemt kunne finde noget hos Konditoriet Kagedåsen, der falder i netop jeres smag.
Stedets hyggelige indretning bringer tankerne hen på et fint engelsk te-selskab, og konditorerne Lone og Signe går aldrig på kompromis med hverken smag eller udseende, når de bager. Begge kvinder har stor erfaring inden for det søde køkken, og de har tilmed deltaget i henholdsvis Kagekampen på Kanal 5 og Den Store Bagedyst på DR1. De to konditorer deltager desuden ofte i inspirationskurser for hele tiden at udvikle deres kundskaber og følge de seneste trends inden for kageverdenen. På denne måde er du sikker på, at kvaliteten af både deres brød og kager er i top.
Konditoriet Kagedåsen har altid et hav af forskellige kager, og indholdet i montrerne varierer fra dag til dag. Der er med garanti noget for enhver smag, og i konditoriet er der altid mulighed for at finde glutenfri og laktosefri kager. Priserne for både kaffe og kage er bestemt til at betale med lækre hjemmelavede cupcakes til kun 24 kr. og skærekage til 32 kr., og tager man sin kage med sig, har de desuden det smarte koncept ”Cake away”, hvor du får – 10 %.
Konditoriet Kagedåsen tilbyder, foruden hygge og gode kage-stunder, specialfremstillede kager til alle lejligheder. Du kan både finde flere informationer og priser om dette på deres hjemmeside eller kontakte dem for en uforpligtende snak. På Konditoriet Kagedåsens hjemmeside kan du desuden finde en masse inspiration til, hvilke typer af kager, konditorerne kan levere til din næste fest. Konditoriet Kagedåsens motto er ”Der er en kage til enhver lejlighed… Og der er altid en lejlighed til at spise kage”, og det må man sige, at de efterlever.
Konditoriet Kagedåsens kager er yderst populære, og du kan, foruden i den lille butik i Brandts Passage, støde på de udsøgte kager i Arkaden i Odense centrum, hvor Kagedåsen også leverer til. Måske det skal være desserten, næste gang du besøger Arkaden?
Foruden at bage lækre og velsmagende kager bidrager Konditoriet Kagedåsen til at mindske madspild, når de sælger de sidste kager for dagen til meget lave priser på app’en Too Good To Go. Så hold endelig øje med, hvornår der kommer et nyt tilbud på app’en fra konditoriet, så du kan spise lækker kvalitetskage, selvom det er sidst på måneden, og pengene er små.
Det lille hyggelige konditori i Brandts Passage er uden tvivl et besøg værd.
Adresse
Brandts Passage 31D, 5000 Odense C
Kontakt info
Telefon: 31 50 02 50
Email: kagedaasen@hotmail.dk
Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag - lørdag: 11.00 - 17.30
Søndag: Lukket*
1. søndag i måneden 13.00 - 17.00
Website
Konditoriet Kagedåsen's website
https://www.facebook.com/kagedaasendk/