Klassisk 65 - bistro & vinbar
Klassisk 65 – Bistro og Vinbar er en utrolig hyggelig bistro i Aarhus med en herlig betjening og fantastisk mad. Grunden til restauranten blev grundlagt var at Aarhus manglede en hyggelig og klassisk bistro, hvilket de fik ved åbningen af Klassisk 65. Det er i dag blevet til et hyggeligt og uformelt mødested, med klassiske rustikke franske retter. Indretningen afspejles af maden, den er også både rustik og klassisk fransk. Der er franske møbler og levende lys, alt i mens der strømmer franske jazztoner ud i lokalet, som blot er med til at gøre stemningen endnu mere hyggelig og intim. Hvis dette lyder som noget for dig, kan du med fordel besøge Klassisk 65 i Aarhus på adressen Jægergårdsgade 65 i hjertet af smilets by.
Klassisk 65 serverer mad inspireret af det danske og franske køkken. Der lægges fra bistroens side vægt på, at maden skal være rustik. Heraf kommer også deres bondemenu, der består af tre retter og koster 280 kr. Betjeningen er meget venlig og uformel på Klassisk 65 og man føler sig hurtigt yderst velkommen og som en del af stedet. I weekenden kan du både få frokost, aftenmenu og brunch. Så uanset hvilken tid på dagen du er sulten på, kan du altid komme forbi Klassisk 65. Til aftenmenuen som er der hver dag, kan du både få starters, forretter, hovedretter og efterretter/deserter. Du kan også vælge dagens menu, hvor køkkenet har sammensat de lækreste franske specialiteter.
Hvis der forekommer en festlig begivenhed i dit liv, er Klassisk 65 klar til at stå til din rådighed. Du kan nemlig leje de hyggelige lokaler og samtidig få en udsøgt middag, alt i mens du slipper for alt det kedelige ved en fest. Du kan bare læne dig tilbage, slappe af og nyde festen. Så sørger Klassisk 65 for resten.
Klassisk 65 – Bistro og Vinbar er et uforpligtende mødested, hvor du kan nyde din ledsagers selskab i ro og mag over en kop kaffe, et koldt glas rosévin eller en god middag. Så kom endelig forbi Klassisk 65!
Priserne hos Klassisk 65 er måske lidt over budgettet for, hvad en studerende normalt vil give for en tur ud og spise. Dog er maden ikke “almindelige cafémad” men en hyggelig bistro, hvor kvaliteten virkelig er i top, hvilket både er til at opleve i smagen og servicen. Dette sted er helt sikkert et sted, som er værd at besøge, selvom man er studerende. Du kan måske spare op til det, hvis du virkelig ønsker at få en hyggelig middag ude. Dette kunne eksempelvis være hvis du har en særlig begivenhed, du skal fejre, og det skal være ekstra specielt.
Hvis dette lyder som noget for dig, så smut en tur forbi Klassisk 65 til en god omgang mad.
Adresse
Jægergårdsgade 65
8000 Århus C.
Kontakt info
Telefon: 86 13 12 21
info@klassiskvin.dk
Åbningstider
Mandag – Torsdag: 17.30 – Sent
Fredag/Lørdag: 12.00 – 16.00 og 17.30 – Sent
Søndag: 10.00 – 14.00 og 17.30 – Sent
Website
Klassisk 65 - bistro & vinbar's website
https://www.facebook.com/klassisk65/?fref=ts