En Sushi


På Rugårdsvej 191 finder du det lækre take away sushi, En Sushi. Her får du sushi til en fornuftig pris, da sushi jo ikke altid er den billigste spise som studerende. På En Sushi kan du smage fra det store udvalg af sushi. Så hvis du ikke har smagt sushi før, er det her din chance.

En Sushi ligger centralt i Tarup. Det ligger lige ved Tarup Center, så uanset om du er på shoppingtur eller skal have løbet nogle ærinder, er det oplagt at tage en omgang sushi med på vejen. Man opdager hurtigt take away stedet, da man ser de ikoniske røde lamper. Selvom der er forsøgt at indrette lidt japansk, er stedets stadig indrettet ret spartansk. Så det er ikke, fordi man kommer for den store restaurantoplevelse. Til gengæld kompenserer den lækre sushi for det.    

Sushi er japanernes nationalret, som er blevet vidt udbredt til den vestlige verden. Før sushi blev til det, det er i dag, var det en gammel tradition for at kunne konservere rå fisk. Der pressede man fisken mellem et lag ris, hvor det lå, indtil man kunne spise fisken. Sushi blev dog først nævnt i Kina i det 2. århundrede. Men siden da kan man næsten finde sushi hvor som helst. Den allerførste sushi-bar åbnede i 1986 i København, hvor man både har serveret uramaki, hosomaki og futomaki.

På En Sushi er det ingen undtagelse. Hvis du vil have lidt af det hele, kan du købe en af deres menuer. Hvis du bare er én mand om at spise sushi, kan du med fordel vælge en box med 15 stykker sushi. Her får du bl.a. nigiri, som er en lille klump ris med et stykke laks eller reje ovenpå.    

Er I to personer, kan I snildt tage en menu med 32 stykker. Der er en menu dedikeret til dem, der elsker uramaki. Her får man 32 stykker uramaki, hvor man kan vælge 4 forskellige uramaki ruller. Det er super lækkert, og man kan smage lidt af hvert.

Skal du holde stor fødselsdag? Eller holde nytår med vennerne? Så skal du tage deres Party Box med hele 90 stykker, hvor I virkelig får alverdens sushi. Der får I virkelig noget for pengene, og det er altid lidt Instagram-venligt, når man bestiller så meget sushi.

Et sted, hvor man ikke sparer på kvaliteten eller fisk i sushien, er En Sushi. De har fået nær perfekte anmeldelser på deres Facebook, så det vidner om, at det godt kan betale sig at bevæge sig lidt udenfor Odense C, hvis man skal finde god sushi.




Adresse

Rugårdsvej 191
5210 Odense NV


Kontakt info

Telefon: 66 16 58 88


Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag - søndag: 15.00 - 21.00


Website

http://ensushi.dk/