Den Gamle Kro
Ønsker du at besøge en restaurant i Odense, som bliver betegnet som en af de smukkeste restauranter på Fyn? Så er Den Gamle Kro i Odense netop stedet for dig! Her får du nemlig serveret traditionelle danske retter i kroen, som er beliggende i et gammelt bindingsværkshus fra 1663. Kroen er placeret på adressen Overgade 23, så den ligger centralt placeret, så den er nem at komme et smut forbi, hvis du befinder dig i Odense.
Den Gamle Kro er ikke umiddelbart et sted man ville forbinde med et spisested for unge og studerende, da stemningen er bindingsværkhus, gårdhave, antikviteter og en velbevaret historie som strækker sig helt tilbage til 1600’erne. Men står aftenen på en romantisk middag eller en årsdag med kæresten, så er Den Gamle Kro bestemt et godt valg. Priserne er på andet niveau end andre restauranter i Odense, men ikke voldsomt dyrt på nogen måder. Derfor er det helt sikkert et sted, som er værd at besøge for studerende. Specielt hvis du som studerende er vild med restauranter beliggende i yderst smukke omgivelser samt med gode priser og dansk mad på menukortet. Her får du din mad serveret i disse smukke omgivelser, hvilket helt klart er med til at give dig en dejlig spiseoplevelse med dem, du har kær.
Menukortet
Den Gamle Kro tilbyder et stort frokostkort med traditionelle danske frokostretter, bl.a. højt belagt smørrebrød, sildetallerkner, fynsk rygeost samt diverse anretninger med kolde og lune retter. Aftenkortet byder på retter med traditioner i det danske køkken og det klassiske franske køkken. Den Gamle Kro tilstræber at tilberede med gode danske råvarer tilpasset årstiden, og med respekt for håndværket tilberedes alt fra bunden. Menuen er skiftende efter årstiderne, hvilket gør, at madens kvalitet er i top. Derfor er det svært at remse diverse retter op fra menuen, idet den ofte er skiftende. Dog er du altid sikker på at finde smørrebrød, supper, forretter, hovedretter, ost, desserter samt lækre drikkevarer.
Alt i alt er Den Gamle Kro en restaurant som både byder på hyggelige omgivelser, god mad til fair priser samt centralt placeret, så restauranten er helt sikkert et besøg værd. Ønsker du at vide mere, kan du med fordel tjekke deres hjemmeside eller deres Facebook side ud, hvor du kan blive meget klogere på menuen og gæsternes vurdering af stedet.
Adresse
Overgade 23
5000 Odense C
Kontakt info
Telefon: 66 12 14 33
E-mail: mail@dengamlekro.eu
Åbningstider
Mandag - torsdag: 11.00 - 21.30
Fredag - lørdag: 11.00 - 22.00
Søndag og helligdage: 11.00 - 21.00
Website
https://da-dk.facebook.com/dengamlekro