Café Coco


Når man har haft en hård dag på gymnasiet eller universitetet, er det at lave mad, nok det sidste man orker. Heldigvis er det godt, at der er mange steder, man kan få et lækkert og hurtigt måltid. Et af de steder er Café Coco på Barthsgade 4.

Café Coco åbnede i 2017, men i 2020 skiftede man indehaver, så det nu er Chanita Høgh bag roret. Hun har fem års erfaring fra IKEA, men har nu valgt at starte caféen op igen. Der skal hovedsageligt serveres brunch og frokost, da caféen lukker kl. 15 hver dag. Indtil videre har de i caféen kun tænkt sig at have åbent til frokosttid, men der er mulighed for, at caféen på længere sigt vil holde åbent længere tid.

Caféen ligger på Trøjborg og er kun et stenkast fra universitetet. Derfor kommer mange sultne universitetsstuderende, men også personale fra kommunehospitalet for at spise noget lækker frokost. Det er helt oplagt at tage forbi caféen efter en forelæsning eller gruppearbejde. Man kan tage en sandwich med to go og evt. gå en tur i den hyggelige universitetspark.

Caféen er indrettet rigtig hyggeligt. De hvide vægge er prydet med fine og farverige skilte. Det er ejeren af caféen, som selv laver de søde skilte med tegninger af mad og drikkevarer. Der er mulighed for at sidde indenfor og nyde en kop kaffe eller sidde udenfor, når vejret er til det.

Der er et bredt udvalg af sandwiches på menukortet. Der er hjemmelavede sandwiches med varianter som landskinke, tun og kylling/bacon. Er du ikke så meget til lyst brød, men mere til rugbrød, kan du f.eks. få en rugbrødssandwich med røget laks.   

De serverer også de populære paninis, hvor du kan få den populære landskinke og mozzarella udgave, som vegetarerne også kan spise.

Hvis du hellere vil have en salat, serverer de både pastasalat og lækre grønne salater, hvor du kan få forskellige grøntsager i.

Der skal selvfølgelig også kaffe til, og der kan du både få espresso, cappuccino og iskaffe. Du kan også sagtens tage det med to go, hvis du skal have morgenkaffen med på vej til skole.

Efter caféen er åbnet, er der allerede kunder, som kommer fast hver dag. Caféen har alligevel opnået en popularitet på meget kort tid. Café Coco er et hyggeligt sted, hvor man hurtigt kan føle sig velkommen med det søde personale og hurtig betjening. Så hvis du efter en forelæsning eller gruppearbejde skal have stillet sulten, uden at det gør ondt i pengepungen, kan du gøre det hos Café Coco på Trøjborg.




Adresse

Barthsgade 4
8200 Aarhus N


Kontakt info

Telefonnummer: 40 60 50 00
Email: info@cafecoco.dk


Åbningstider

Mandag - fredag: 09.00 - 15.00
Lørdag - søndag: Lukket


Website

https://www.cafecoco.dk/