Bistro Cassandre


Der findes rigtig mange caféer og restauranter i Odense, også kendt som HC Andersens by, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvilke spisesteder man egentlig bør prøve. Særligt når man er studerende, hvor det ikke er hver dag, der er mulighed for at spise ude. Valget af café eller restaurant, afhænger naturligvis af, hvad du eller I søger. Er du til en god portion traditionel cafémad til fornuftige og yderst studievenlige priser, så kan det være, du skal prøve Bistro Cassandre i Odense. Helt konkret finder du Bistro Cassandre på Rugårdsvej 2, hvilket er midt i Odense. Her kan du nemt komme til - uanset om du bor i Odense, eller om du blot er på besøg. 

Bistro Cassandre er kort sagt en hyggelig café i hjertet af Odense. Der er en meget afslappet atmosfære i caféen, og det smilende personale vil sørge for, at du får en god service. I caféen er der desuden en moderne indretning, som skaber nogle gode fysiske rammer for en dejlig caféoplevelse. Her er der både plads til at nyde en god omgang aftensmad med dessert, men også blot en god kop kaffe. 

Når det kommer til udvalget af retter på menukortet hos Bistro Cassandre, så er det stort! Du kan derfor være sikker på, at du finder noget på menukortet, der lige præcis falder i din smag. Menukortet er først og fremmest fyldt med lækre forretter, hovedretter og desserter, som du kan vælge mellem. Her finder du alt fra en klassisk omgang nachos, stjerneskud og kyllingefilet til varmrøget laks, tomatsuppe, bananasplit og hjemmelavet tiramisu. Hvis du allerede nu er blevet en smule fristet af det store udvalg, så kan du hurtigt finde mere information om caféens menukort ved at tage et kig på deres egen hjemmeside. Det er altid en god idé at få lidt inspiration, inden man besøger et nyt spisested.

Hvis du blot er tørstig, og i den forbindelse trænger til en forfriskning i form af en kop kaffe, så kan du også med stor fordel besøge Bistro Cassandre. Caféen har nemlig et stort udvalg af drikkevarer - både kolde drikke, varme drikke samt vin.

Caféen har sin beliggenhed i nærheden af Odenses gågade og banegården, hvorfor det er oplagt at besøge Bistro Cassandre, hvis du trænger til et afbræk fra shoppingturen i mere rolige omgivelser. Det er derfor også nemt at komme til caféen - både på cykel og til fods. 

I dag er rigtig mange caféer og restauranter at finde på de sociale medier, og her er Bistro Cassandre ingen undtagelse. Hvis du på forhånd gerne vil inspireres til, hvad du skal bestille, når du besøger caféen, så er de sociale medier altså en oplagt inspirationskilde, der kan bruges til formålet. Du kan både finde caféen på Facebook (Cassandre Bistro) eller via Instagram (@cassandrebistro). Her kan du se en masse billeder af den lækre mad i caféen og den flotte indretning, eller du kan deltage i de konkurrencer, som caféen engang imellem har. 

Leder du efter en café i Odense, hvor du kan få en god portion mad til rimelige priser? Så kan det være, du skal overveje at besøge Bistro Cassandre på Rugårdsvej 2 i Odense. Det er et oplagt sted at tage ud for at spise med dine studiekammerater efter en lang dag med undervisning på UCL, Syddansk Universitet eller en af de andre uddannelsesinstitutioner i Odense. Her kan de fleste studerende være med prismæssigt, også selvom det er slutningen af måneden. Hvis du befinder dig på Sjælland, kan du også overveje at besøge Bistro Cassandre i Taastrup. Hvis I er et større selskab, der skal spise på Bistro Cassandre, så er det muligt at bestille bord. Dette kan kun gøres telefonisk.




Adresse

Rugårdsvej 2, 5000 Odense


Kontakt info

Telefon: 93 91 30 21
E-mail: kontakt@cassandre.dk


Åbningstider

Alle dage: 16.00 - 22.30


Website

Bistro Cassandre's website