YOGO


Hvad gør man, når man craver noget sødt og friskt, men man ikke helt kan bestemme sig? Man tager selvfølgelig ned forbi YOGO på Guldsmedgade 19 i Aarhus C. Det er lækker frozen yoghurt, som får tænderne til at løbe helt i vand.

Frozen yoghurt er yoghurtis, hvor man erstatter fløden med yoghurt. Man siger, at frozen yoghurt har et lavere fedtindhold end flødeis, så måske kan man spise lidt mere af den med god samvittighed. Men frozen yoghurt har som franchise ikke eksisteret i meget mere end et årti i Danmark. Det er først i de senere år, at salget af yoghurtis virkelig har haft et boom. Det kan man mærke på de mange kunder hos YOGO. 

Selvom frozen yoghurt virker mest oplagt at spise om sommeren, kan man stadig sidde indenfor hos YOGO Aarhus og nyde sin is. De har indrettet hyggeligt med pink tema og planter i hvert hjørne. Det er et oplagt sted at have en lille date eller at spise med vennerne.

Hos YOGO sørger man også for at skabe lidt mere stemning omkring isen. Der er ofte forskellige konkurrencer, hvor de udlodder gavekort, eller at man skal slå en 6’er for at vinde gratis frozen yoghurt. Så husk at tjek med på deres Facebook-side for at deltage i konkurrencerne.

Så er der selvfølgelig isen, der som altid er super lækker. De har spændende smage som cheesecake og mango, og der er et hav af valgmuligheder, når det kommer til toppings. Du kan gå den lidt mere sunde vej ved at putte jordbær og kiwi ovenpå, eller du kan gå all in og komme vingummier, chokolade og vaffelrør i. Det er helt op til dig.  

Tag forbi YOGO, når du skal have stillet din cravings, eller du vil have lidt dessert med veninderne. Så kan du få smagt lækker is til ganske studievenlige priser.




Adresse

Guldsmedgade 19
8000 Aarhus C


Kontakt info

Telefon: 91 85 85 50


Åbningstider

Alle dage: 12.00 - 21.00


Website

YOGO's website