Toast It


Nogle gange er det eneste, man craver, bare en god toast. Men det er ikke altid, at man gider til at tage toastmaskinen frem for at toaste et kedeligt stykke franskbrød og toastost. Så er det godt, at du kan få stillet din toasttrang og få en gourmettoast hos Toast It på Klostergade 68.

Hos Toast It kan du få en lækker toast i hyggelige omgivelser, hvor der er dæmpet lys og behagelige sofaer. Der er en afslappet atmosfære, hvor både studerende og familier kan komme og nyde et godt måltid. Det er oplagt at tage computeren med under armen til en studysession eller til en pause fra studierne.   

Hvis vejret er godt, kan man finde plads udenfor, hvor man både kan spise langs facaden eller på den anden side af gaden. 

Toastbaren har efterhånden et par år på bagen, da de åbnede dørene i 2015. Siden da har de tiltrukket toast-sultne århusianere og turister, der skal have en bid af deres gourmettoast. I skrivende stund har de 4,5 ud af 5 stjerner på Trustpilot, så der er da også noget, der tyder på, at de gør noget rigtigt.   

Toast It går i bæredygtighedens tegn og bruger emballage af 100% genbrugsmaterialer. Samtidig forsøger de vidt muligt kun at producere det mad, de ved, der bliver spist på dagen. Derudover bruger de økologiske æg og oksekød fra fritgående kvæg. Så når du får en toast fra Toast It, er det altså en toast, der er lavet med omtanke.

Så hvad kan du få hos Toast It? Hvis du kommer tidligt, kan du bestille en af deres morgenmadstoast, som er perfekt til at starte dagen. Du kan både få en klassisk toast med avocado og pocheret æg og en med banan og nutella til den søde tand.

Men hvis du vil smage en rigtig god toast, skal du prøve en af dem, der er lavet på langtidshævet surdejsbrød. De har bl.a. chorizo, porchetta og oksekød, og hvis du ikke spiser kød, kan du få toasts med grillede grøntsager. Lige til at sætte tænderne i vand. Er du ekstra sulten, kan du bestille chips eller salat til. 

Skal du skylle toasten ned med noget, skal du prøve deres milkshakes, der fås i en masse lækre varianter. Hvis du vil se billeder af deres lækre mad, så tjek deres Instagram ud. Her kan du også se, hvornår de har spændende konkurrencer og events.

Det, der ellers var en typisk tømmermændsspise, er nu blevet utroligt in i Århus. Og det er ikke uden grund. Hos Toast It får du nemlig bare toasts, der smager afsindigt godt, og hvor stemningen er helt i top. Så hvis du ikke lige magter at lave en kedelig toast og vil have en gourmet toast, så smut ned forbi Klostergade 68.  




Adresse

Klostergade 68
8000 Århus C


Kontakt info

Telefon: 23306079
Mail: toast-it@mail.dk


Åbningstider

Mandag - søndag: 10:30-20:00


Website

Toast It 's website