Power House Aarhus
Uanset om du er topatlet eller lige er begyndt at træne, så skal du besøge Power House Aarhus på Elkjærvej 2N i Åbyhøj. Det er et fitnesscenter, som bidrager med et godt træningsmiljø, så du kan få de resultater, du ønsker. Det, som adskiller Power House Aarhus fra andre træningscentre, er også, at du her får unikt træningsudstyr, der ikke kan fås mange steder i Danmark.
Lige så snart du træder ind i Power House Aarhus’ lokaler, kan du mærke en intens stemning med sved i luften og lyden af vægte, der banker mod hårdt gulv. Der er en rå indretning, og det kan derfor føles meget intenst, men her er stadig indbydende.
For i receptionen bliver du mødt af varme smil og en lyst til at hjælpe dig med dine ønsker og behov. De to ejere af Power House Aarhus, Jonas Helbech og Lærke Bach, er begge fitness instruktører og har derfor stor erfaring med træning. Så tøv ikke med at udnytte deres store viden indenfor styrketræning og vægtløftning.
Her mærker man nærmest motivationen i luften med det samme, fordi der er plads til at spørge de andre medlemmer til råds. Du kan træne i Power House Aarhus, uanset om du aldrig har løftet vægte før, eller om du har gjort det hele dit liv. Derfor er der også forskellige muligheder for træning, alt efter hvad der passer dig.
Hvis du er nybegynder, så er der mulighed for, at du kan blive tilknyttet en personlig træner. Det kan være en god idé til dig, som er lidt i tvivl om, hvordan du når i måls, eller hvis du bare mangler motivationen under din træning. Hos Power House Aarhus kan du få skræddersyet en plan, så du kan nå de resultater, du ønsker.
Vil du tage det videre til næste skridt, kan du tage del i deres Bootcamps. Der træner man i mindre grupper, hvor du også er tilknyttet en personlig træner. Det kan være en god idé til dig, som også mangler noget motivation, fordi det kan være meget givende at træne med andre i samme båd.
Er du målrettet i din træning og behøver ikke hjælp, er der selvfølgelig også rig mulighed for selvtræning. Fordi de har træningsudstyr, som er opdelt efter muskelgrupper, så kan du nemt gå til de maskiner, du skal bruge. Det kan være en god måde at træne på, og det er også den billigste form for træning. Hvis du nu bliver i tvivl om din træning, kan du altid spørge i reception.
Hvis du vil gå den ekstra mil, kan du betale for at følge deres online forløb. Der får du skræddersyet en kost- og træningsplan, som er tilpasset dine behov og ønsker. Derfor bliver du heller ikke presset ud i at skulle træne 6 dage om ugen, hvis du er vant til at træne under det halve. Undervejs vil du så skulle skrive med din vejleder, så de kan følge med i dit forløb.
Prisen for at træne i Power House Aarhus ligger omkring standarden for at træne i et fitnesscenter. Som studerende kan det godt blive dyrt at punge ud for et fitnessmedlemsskab, men hvis du gerne vil nå dine mål, er det en god investering. Samtidig kan du være sikker på, at du får noget af det bedste træningsudstyr her, så prisen for et medlemskab er godt givet ud.
Power House Aarhus er et træningscenter, der kan give dig det, et optimalt træningscenter burde give. Gode træningsmuligheder og professionelt træningsudstyr til en god pris. Så meld dig ind i centeret, hvis du også vil tage del i de gode muligheder.
Adresse
Elkjærvej 2 N
8230 Åbyhøj
Kontakt info
Åbningstider
Alle dage: 05:00-23:00
Bemandingstider:
Mandag-fredag: 10:00-18:00
Lørdag-søndag: 10:00-12:00
Website
https://www.facebook.com/powerhouseaarhus