Forlæns & Baglæns
Kender du Forlæns & Baglæns? Forlæns & Baglæns i Aarhus er en lille farverig café, hvor alle gæster og personale er tæt på hinanden. Det er en meget kunstnerisk café, som serverer lækker tapas og frisk fisk til rimelige priser. Du finder Forlæns & Baglæns i hjertet af smilets by, nemlig på Jægergårdsgade 23 i Aarhus C. Her kan du nemt komme til, uanset om du i forvejen bor i Aarhus eller blot er på besøg.
Hos Forlæns & Baglæns har de tre hovedingredienser, som de mener, der skal til for at skabe en god madoplevelse. I caféen er der altså fokus på det gode håndværk, den rigtige smag og samværet. For at skabe de helt rigtige rammer for en god madoplevelse, så er caféen naturligvis indrettet på en hyggelig måde, så du føler dig godt tilpas. Hos Forlæns & Baglæns sidder man tæt, og caféen er uden tvivl et spisested med en meget intim atmosfære.
Kommer du på besøg i caféen på den tid af året, hvor det danske vejr viser sig fra sin bedste side, har du desuden muligheden for at sidde udenfor og nyde din mad i de flotte omgivelser i Aarhus C.
Hvis du ønsker at besøge caféen Forlæns & Baglæns, kan det være en god idé at reservere et bord. Vi gør i den forbindelse opmærksomme på, at reservation af bord foregår telefonisk via 61 77 75 09.
Maden hos Forlæns & Baglæns bliver lavet fra bunden af en udlært kok, og du kan være sikker på, at du her får mad af god kvalitet for en rimelig pris. Tager vi et kig på menukortet, så er der ingen tvivl om, at Forlæns & Baglæns er en oplagt café for tapas-entusiasten. Menuen består af ti lækre tapasretter, hvor der absolut er noget for enhver smag. På caféens hjemmeside kan du se en oversigt over, hvilke tapasretter du kan vælge mellem, så du på forhånd kan få et indtryk af, om Forlæns & Baglæns er noget for dig. Til din tapas får du desuden serveret tapenade og brød.
De enkelte tapasretter svarer til det, vi vil betegne som et par store forretter. Det er derfor oplagt at vælge lidt forskelligt fra menukortet og dele retterne mellem dem, du er afsted med. Hvis I vælger at dele, så bliver madoplevelsen også en tand sjovere.
Hvis du har en veloverstået eksamen eller lignende at fejre, så kan du også forkæle dig selv en smule ekstra hos Forlæns & Baglæns. Du kan nemlig bestille en hel menu, der indebærer nogle af tapasretter samt et udvalg af forskellige drikkevarer. Pris er en tand højere end et typisk cafébesøg, men hvis der er plads i madbudgettet til en lidt mere luksuriøs madoplevelse, så kan det være, at Forlæns & Baglæns er et sted for dig. Du kan læse mere om pris og indholdet af menuen på caféens hjemmeside.
Er du interesseret i at vide mere om caféen Forlæns & Baglæns, kan du holde dig opdateret på caféens Facebook-side. Derudover kan du søge på caféens lokation på Instagram og se, hvilke billeder der er blevet postet af gæster, der tidligere har besøgt Forlæns & Baglæns for at skabe et autentisk indtryk af caféen.
Alt i alt anbefaler vi dig at besøge Forlæns & Baglæns. Stedet er oplagt for dig, der er vild med tapas, hvor der er kælet for detaljerne. Priserne er fornuftige, stemningen er hyggelig og placeringen er rigtig god.
Adresse
Jægergårdsgade 23
8000 Aarhus C
Kontakt info
Telefon: 61 77 75 09
Åbningstider
Søndag - tirsdag: lukket
Onsdag: 12.00 - 23.00
Torsdag: 12.00 - 24.00
Fredag - lørdag: 12.00 - sent
Website
https://www.facebook.com/forlaensogbaglaens/