Familiehøjskolen Skærgården


Skærgården er stedet, hvor du har mulighed for at strække dit indre menneske ud i fuld størrelse.

Udtrykket er desværre ikke mit eget. Det er Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der har sagt det om herregården Nr. Vosborg i Vestjylland. Men det passer så godt til vores højskole, at jeg er nødt til og med stor respekt at gøre brug af lånte fjer.

For vores indre menneske har ikke altid lige gode vilkår i en verden og en hverdag, hvor det går stærkt, hvor vi skal præstere som forælder, som medarbejder, som ven, som kæreste eller ægtefælle, og hvor vi nogle gange glemmer os selv som mennesker. Glemmer at mærke efter. Glemmer at være nærværende.

På Skærgården er fokus først og fremmest rettet mod trivsel. Vi ønsker naturligvis, at du må trives på vores dejlige højskole, mens du er her. Men ikke blot det: I undervisningen og det øvrige højskoleliv får du også viden om og erfaringer med, hvordan du aktivt skaber mere trivsel i dit eget og andres liv, så du er godt klædt på til livet efter Skærgården.
F
or os handler det bl.a. om en bæredygtig udvikling på både det fysiske, det psykiske og det sociale plan. Skærgården er således højskole for voksne mennesker, der er nysgerrige efter, hvad det vil sige at være menneske, og som ønsker at reflektere over livet og på den måde måske finde nye veje.

Men forandringsprocessen begynder først, når den kommer af et ægte ønske om udvikling. Derfor står vi også gerne til rådighed for en samtale, inden du beslutter dig for et højskoleophold hos os.




Adresse

Skærgårdvej 23
7400 Herning


Kontakt info

Tlf.: 9712 4390
E-mail: kontoret@hjsk.dk


Website

Familiehøjskolen Skærgården's website