Centralcafeen

Centralcafeen


Midt i Aalborg ikke så langt fra Vor Frue Kirke og stadig i gåafstand fra Jomfru Ane Gade ligger Aalborgs ældste værtshus, Centralcafeen. Værtshuset har ligget der i over 100 år da det er fra år 1893. Det har haft en del skiftende ejere gennem tiden af naturlige grunde, men atmosfæren og interiøret har ikke ændret sig meget siden dengang. Så hvis du elsker autentiske barer og værtshuse, så bør du tage dine venner under armen og ind på Centralcafeen til en gang gratis keglebillard. Ja, det er gratis at spille keglebillard hos Centralcafeen og de store fadøl er heller ikke dyre. Det er nok derfor der er så mange stamgæster. Og så måske fordi man gerne må ryge indenfor.

En gang i mellem afholdes der desuden billardturnering, som alle er velkommen til at deltage i. Her har du mulighed for at vinde den helt store pengepræmie, hvis du er god til keglebillard og hvis der er mange der deltager.

Derudover er der også live musik på Centralcafeen. Du kan blandt andet høre Perlefar som med harmonika og ukulele og sin rå stemme passer lige ind i det man i gamle dage ville have kaldt et arbejderværtshus. Nu er det selvfølgelig åbent for alle der kan lide en lille en over tørsten, god musik og keglebillard. Der arrangeres desuden konkurrencer og julefrokost, som du kan tilmelde dig.

Studenterguiden anbefaler at hvis du er på bytur i hverdagene, så er det ikke det sidste sted du går hen - med mindre det er en kort bytur du er på, da de lukker 23.45. Men det er et rigtig godt sted at varme op til byturen. Fredag og lørdag er der dog åbent til kl. 05.00, så du kan både starte og slutte af på Centralcafeen på vej hjem fra byen.
Husk at hilse fra Studenterguiden.dk!




Adresse

Danmarksgade 47
9000 Aalborg


Kontakt info

Tlf.: 98 11 33 48


Åbningstider

Mandag-Torsdag: 10:00-23:45
Fredag-Lørdag: 10:00-05:00
Søndag: 10:00-19:00


Website

Centralcafeen's website



Centralcafeen
Centralcafeen
Centralcafeen
Centralcafeen