Café Norr


På Finlandsgade 17 i Storcenter Nord finder man et spisested med fokus på god stemning og god mad. Café Norr er navnet. Her får du en god gastronomisk oplevelse, uanset om du kommer til frokost eller aftensmad. Derudover kan caféen bryste sig af at servere byens bedste pizza.

Caféen er placeret i Storcenter Nord, hvor århusianerne normalt gør deres indkøb og får shoppet amok. Så når du har hænderne fulde af indkøbsposer, kan du tage et smut forbi caféen og få stillet sulten. Det er en klassisk café, hvor du får mad lavet fra bunden med friske råvarer. Man får god service og hurtig betjening, uden at der bliver gået på kompromis med maden.

Her er alle velkomne, og det mærker man, når man træder ind. Der er en hyggelig atmosfære, hvor man kan sidde tæt med dem, man holder af.

Det er ikke på alle restauranter, at man har mulighed for at sætte kørestolen eller barnevognen. Men fordi man her sætter fokus på, at alle skal kunne komme og hygge sig, gør de på caféen plads til kørestolsbrugere og børnefamilier med barnevogn. Den uhøjtidelige stemning gør, at man kan slappe helt af, når man kommer for at spise noget god mad. 

Som sagt er alt maden lavet fra bunden. Når du får serveret deres brød eller burgerboller, er det ikke brød fra fryseren, men brød som bliver bagt i deres ikoniske stenovn.

Der er alt mellem himmel og jord, når det gælder, hvad man kan vælge imellem af mad. Der er både til den lette sult, og til når man er rigtig sulten. Du kan få lette retter som deres Norr tallerken, hvor der er alt muligt godt at vælge imellem. Der får du f.eks. røget laks med rygeostcreme, serranoskinke og forskellige oste til. Det er et godt valg, hvis du er lidt ubeslutsom og vil smage lidt af det hele.

Er du mere til en god caféburger, er der masser af varianter, om du så er til kylling eller en god bøf. De har også et helt særligt pizzakort, hvor du kan sammensætte din helt egen pizza. Så selv til den mest kræsne, vil der være noget lækkert at vælge imellem.

Når du trænger til et cafébesøg, bliver du mødt af en hyggelig stemning og lækker mad på Café Norr. Det er et rigtig godt sted at holde pitstop, når du har shoppet løs med vennerne




Adresse

Finlandsgade 17
8200 Århus N


Kontakt info

Telefon: 86 10 85 33


Åbningstider

Mandag - torsdag: 10.00 - 19.00
Fredag: 10.00 - 20.00
Lørdag - søndag: 10.00 - 17.00


Website

http://cafenorr.dk/