Atlas & VoxHall
Beliggende på Vester Allé 15, i centrum af Århus, ligger spillestedet Atlas & VoxHall. Atlas & VoxHall er et livemusik sted og café med plads til 500 gæster ved scenen. Om du er til heavy metal, jazz, rock, urban eller verdensmusik, er der noget for alle. Hvor Atlas mest har jazz og rock kunstnere til at optræde, tilbyder VoxHall primært koncerter inden for heavy, elektronisk og hiphop. Spillehallerne er anerkendt på verdensplan, og du kan høre kunstnere fra hele verden.
Aarhus kommune har alt hvad en storby kan byde på. Museer, mad i verdensklasse, og koncerter med musik fra hele verden. Hvis du skal fejre en stor begivenhed, er der for eksempel mulighed for at tage på Michelin restauranter, efterfulgt af en skøn koncert. Men hvis du blot har en aften, hvor det ikke er nok, at sidde derhjemme, og du trænger, til at forkæle din ører, kan du overveje at tage ud og høre live musik.
Musikalsk vil VoxHall, i sin egenskab af klubscene, primært præsentere nyskabende og grænsesøgende musik fordelt over flere hovedgenrer. Disse genrer spænder fra DJ's og elektronisk musik over pop, rock og metal til hiphop, verdensmusik og jazz. VoxHall er et enestående hus der giver plads til kreativitet, med sin rå og mangfoldige atmosfære. Før VoxHall lå der husets Musikteater, som siden 1972 har præsenteret livemusik. I 1999 blev det omdannet til VoxHall, som den dag i dag stadig præsenterer livemusik.
Atlas er den mindre hal, dog ikke lille. Den er centralt placeret, med naturskøn udsigt til den rindende Aarhus Å, og indvendigt har huset en inspirerende og intim indretning, med en stemningsfuld entré og en diskret bar. Her serveres der alt fra specialbryg og drinks, til varme drikke. Vær opmærksom på at man skal være 18 år for at købe alkohol i baren, men at der ingen aldersgrænse er på entré.
Det er også muligt at opleve lokale DJs og bands på VoxHalls nyetablerede lille scene "Klub Sanz" i caféen. Her kan man torsdag, fredag og lørdag høre musik, der passer til dén genre, som bliver præsenteret på hovedscenen den pågældende aften.
Har du brug for inspiration til den næste date, er Atlas og VoxHall også en god mulighed. Start din date ud med en gåtur i den gamle by, hvor man kan se hvordan livet var i 1500 til 1800-tallet. Invitér derefter din date til en koncert med din yndlingsgenre, hvorefter du er stensikker på at det er en aften de længe vil huske.
Til koncerter bruger man ofte adskillige sanser, hvilket er med til at påvirke din oplevelse og senere hen dit minde om koncerten. Spillehallen Atlas og VoxHall er topmoderne spillehaller, med state of the art-udstyr, en stor balkon, hvilket betyder at de er skræddersyet til fantastiske oplevelser.
Er du ikke særlig meget til live musik koncerter, er der stadig oplevelser for dig at hente. Husene laver til tider projekter i samarbejder med andre, og du kan derfor tage derind til fælles yoga, e-sport konkurrencer, eller andre begivenheder. Du kan med fordel følge dem på Instagram eller på Facebook, for at følge med i nye events. Her annoncerer de både nye kunstnere, men også andre events, der ikke er live-musik.
Med næsten 5 stjerne på Google-anmeldelser, beskriver folk spillehallerne som; “fantastisk atmosfære”, “et af de bedste spillesteder”, “fedt musikprogram - god stemning”, “byens bedste spillested, og Jyllands bedste øl”. Om du ønsker en stille koncert til din eftermiddagskaffe at blive overrasket med ny verdensmusik, eller noget hård rock til din fredags øl, kan du finde det her. Så skynd dig afsted, du bliver ikke skuffet!
Leje af Atlas & VoxHall
Begge to spillehaller, er indrettet så der er rig mulighed for at benytte dem til andre begivenheder. Samtidig er spillehallerne så mangfoldige, at deres potentialer burde benyttes fuldt ud, fremfor at stå tomme om dagen. Er du interesseret eller har du spørgsmål, kan du henvise dem til: project@fondenvoxhall.dk eller ringe på tlf. nummer: 87309797. Grib telefonen, og kom i gang med at starte et nyt projekt i Atlas & VoxHall.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad de to anerkendte sale kan bruges til. Førhen har de været lejet til brug af E-sports konkurrencer, wrestling, showcases, fotosessions, modeshows og frisørshows, seminarer, debatter, talks/præsentationer, workshops, møder, gudstjenester, yoga og fitness arrangementer.
I huset Atlas er der plads til 300 stående gæster eller 200 siddende, salen er 225 m2 og scenen er 89 m2. Derudover er der både en stor og en lille scene, med plads til både store og intime koncerter, og 2 omklædningsrum med direkte adgang til scenerne.
Søger du i stedet et hus med et større areal, er VoxHall hvad du leder efter. Huset har plads til 700 stående gæster, med 250 gæster på deres hestesko-formede balkon. Salen fylder 314 m2, med en scene der er 118 m2, og der findes 3 omklædningsrum med direkte adgang til scenen. Begge huse har professionelt lys og lyd, og er indrettet efter nutidige krav til handicapadgang.
Er du bosat i Århus, eller er du på ferie, er Atlas & VoxHall en oplevelse du ikke vil gå glip af. Om du ønsker at leje spillehallerne, eller om du tænker at invitere dine bekendte ind til en god koncert, kan du med fordel undersøge deres hjemmeside, og planlægge din næste koncert.
Adresse
Vester Allé 15 - 8000 Århus C
Kontakt info
Telefon: 87 30 97 97
Email: voxhall@voxhall.dk
Åbningstider
Mandag - fredag: 09.00 15.00
* Atlas & VoxHall holder yderligere åbent i weekenden og andre tidsrum for koncerter og events.
Website