Akademisk Badmintonklub


Drømmer du om at blive den nye Victor Axelsen, eller har du bare lyst til at spille en omgang hygge-badminton, så meld dig ind i den Akademiske badmintonklub i Aarhus. Skal du til at studere på Aarhus Universitet eller går du der allerede, kan du i denne badmintonklub møde en masse nye mennesker, hvor I deler den samme interesse, nemlig badminton. Når du melder dig ind i klubben, kan du vælge at spille på enten tuneringsplan eller for motionister.

Turneringshold

Når du spiller på et tuneringshold, er de som udgangspunkt mest interesseret i dem, der kan være med til at spille for Danmarksserien og Serie 1. For dem er det vigtigt, at du sætter tid af i weekenderne til at spille kampe i, så du ikke glemmer at dukke op, da det kan koste dit hold sejren. Så sørg for med det samme at skrive alle datoerne ned i din kalender. Du kan se meget mere om, hvornår de træner, hvor de træner osv. på deres hjemmeside. Årligt koster det 1.700 kr., som er inkl. bolde og med 100 kr. i kørepenge pr. år, hvis du vil spille på deres turneringshold.

Motionistholdet

Motionistholdet er et af de nyere tiltag i klubben, og det er til dig, der gerne vil spille noget hyggeligt badminton sammen med dine venner eller med nye mennesker. Herunder er der to hold, hvor det ene er til begyndere, mens det andet er til let øvede. Så har du din egen ketsjer og et par indendørssko, er det nok til, at du kan melde dig på dette hold. Der vil være én træningsomgang pr. uge, som varer 1½ time, hvor du vil lære lidt forskellige teknikker, regler og spille en masse kampe. Prisen for dette hold er 1.600 kr. årligt inkl. bolde, hvilket er en rigtig god pris. Igen kan du læse mere om på deres hjemmeside, hvor og hvornår de træner.

Har du lyst til selv at leje en bane sammen med dine venner, kan det også sagtens lade sig gøre. Du får udleveret en chip til skolen (Katrinebjergskolen), hvor du skal betale et depositum på 300 kr. Du skal leje banerne for en helt sæson.

Du er altid mere end velkommen til at kontakte badmintonklubben, hvis du har nogle spørgsmål eller har lyst til at melde dig ind.




Adresse

Katrinebjergvej 60
8200 Aarhus N


Kontakt info

Tlf.: 4032 1160 
E-mail: Mamo1@live.dk 


Website

Akademisk Badmintonklub's website



Akademisk Badmintonklub