Aarhus Studenternes Svømmeklub


Aarhus Studenternes Svømmeklub er et tilbud til studerende i Århus, der ønsker at dyrke vandsport. ASS er en stor klub med omkring 800 medlemmer, og tilbyder flere forskellige hold at vælge mellem, så du helt selv kan vælge hvad du helst vil lave i vandet.

Svømmeundervisning (hold 1)

Hold 1 er svømmetræning for dig, der gerne vil have et struktureret svømmeprogram med instruktion. Klubben kræver at du kan svømme 200m uden pause, da basinnet du skal svømme i er 2 meter dybt. Både begyndere og øvede er mere end velkomne, og du bestemmer helt selv hvor ofte du deltager i svømmeundervisningen.

Motionssvømning (hold 2)

På Hold 2 er det motionssvømning og frisvømning der er på programmet. Her er du mere på egen hånd, og der er ingen instruktion, men du kan selvfølgelig spørge om råd, hvis det bliver nødvendigt. Her er det igen et krav at du selv kan svømme 200m, grundet bassinnet. Du bestemmer selv, hvor ofte du deltager på holdet.

Fitnesssvømning

Fitnessholdet er et for dig som gerne vil i svømmeform og træne efter program. Holdet henvender sig primært til svømmere der har været på hold I eller hold 2, og som gerne vil udfordre sig selv. Her er svømmetræningen struktureret og med program. Man skal minimum kunne svømme crawl med en starttid på ca. 1.45 pr. 100 meter på 50 m. langbane. Der er ellers ikke noget krav om, at man skal kunne svømme alle stilarterne.

Masterssvømning

Mastersholdet består af tidligere konkurrencesvømmere, der forsat gerne vil konkurrere som Masterssvømmere. Holdet træner tre gange om ugen, hvor vi svømmer et fællesprogram, som er mellem 2500 og 3000 meter. Dette klubhold er et af Danmarks bedste Mastershold og her er træningen intensiv med crawl starttider på ca. 1.30 - 1.45 pr. 100 meter på langbane. Her har du muligheden for at deltage i stævner et par gange om året og andre sociale arrangementer.

Priser:

Som studerende:
Hold 1:                                                                                                      500,- kr

Hold 2:                                                                                                      450,- kr

Hold 1 og 2 kombination:                                                                      900,- kr

Fitness:                                                                                                    500,- kr

Masters:                                                                                                   500,- kr


Studenterrabatter

Husk at medbringe gyldigt studiekort for at opnå rabat.




Adresse

F. Vestergaards Gade 5, 8000 Aarhus C.


Kontakt info

Mail: ass-swim@ass.dk


Website

Aarhus Studenternes Svømmeklub's website


Aarhus Studenternes Svømmeklub