Socialrådgiver

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Roskilde, Kolding SU berettiget Bacheloruddannelser 4 år Gymnasiel Aalborg Universitet
Socialrådgiveruddannelsen i Århus
University College Lillebælt
Professionshøjskolen Metropol
/HeleDanmark/byguidested
VIA University College
By Hele Danmark, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Roskilde, Kolding
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 4 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Aalborg Universitet
Socialrådgiveruddannelsen i Århus
University College Lillebælt
Professionshøjskolen Metropol
/HeleDanmark/byguidested
VIA University College
Socialrådgiver

Kan du lide at arbejde med mennesker? Rådgive familier og udføre socialt arbejde? Så skal du overveje at læse til socialrådgiver. Socialrådgiveruddannelsen er en 3½-årig bacheloruddannelse, hvor vægten er ligeligt fordelt på teoretisk og praktisk undervisning med meget projektorienteret arbejde.


Familiesituationer kan være meget indviklede i Danmark.


Ofte er der en konflikt der skal løses for at familielivet kan fortsætte. Her kommer en socialrådgiver til god brug. Socialrådgiveren er en person der skal have en særlig personlighed for at kunne overkomme opgaven. Det er ofte en lyttende type, som analyserer og forstår mennesker og deres situation.


På uddannelsen får du undervisning i alt fra socialpolitik til lovgivning og organisation. Det er vigtigt at du har en god evne til at sætte dig ind i problemstillinger, både samfundsmæssige og juridiske. Nogle problemer kan nemlig ikke løses uden at tage loven i hånden og uanset om den ene part finder løsningen uretfærdig, så må de føje sig for loven.


Du lærer derfor en masse teorier og metoder inden for socialt arbejde og lærer at møde mennesker hvor de er og respektere dem, så de føler sig accepteret og anerkendt og vil åbne op for deres problemer og udfordringer.


På nedenstående video fortæller et par studerende på Aalborg universitet hvordan de oplever uddannelsen som socialrådgiver og hvad de selv har af planer når de bliver færdige.



Hvis du tager uddannelsen som socialrådgiver, så er det fordi du brænder for at hjælpe mennesker der har det svært. Mennesker der ikke har så stort et netværk har også mere brug for ekstern hjælp end mennesker med et stort netværk. Det handler om at hjælpe de mest udsatte – især børn og unge – som ikke har de samme værktøjer som de voksne til at håndtere konflikter.


Det er hårdt arbejde der kræver stort engagement hvis man skal kunne flytte mennesker, men det er det hele værd når man kan se at man har været med til at skabe en positiv forandring i menneskers liv.


Du kan få enten en behandlerrolle eller en vejlederrolle når du er færdiguddannet. I løbet af uddannelsen er der lagt en praktikperiode ind, hvor du kommer ud og mærke på egen krop hvad det vil sige at være socialrådgiver og får et kendskab til de typiske arbejdsopgaver. Du kan vælge at tage din praktik i udlandet, hvor du kan få en endnu større viden om hvordan tingene foregår der.


 


Se videoen nedenfor hvor Mette Laurberg Jensen fortæller om hvordan det er at arbejde som socialrådgiver.



Jobmuligheder

Socialrådgivere kan være både vejledende eller have en behandlerrolle. Du kan blive ansat i det offentlige i forvaltningerne, men du kan også få mulighed for at fungere som mægler i en situation, hvor der er gået konflikt i den for en virksomhed. Så du kan også vælge at starte din egen konsulentvirksomhed på dette område.