Penny Lane Café


Penny Lane er er en meget velbesøgt café i Aalborg. Her kan du få alt lige fra boller, brunch og kager til sandwich og smørrebrød. Atmosfæren i caféen er enormt hyggelig og hjemlig, og det er et sted, hvor du kan tilbringe mange timer. Det vil altid være de bedste råvarer, som er udvalgt, og derfor er kvaliteten også i top. Alle kagerne og brødet i caféen bager de selv i deres kælder, og derfor mangler der aldrig noget. De har en stor kærlighed til det, som de laver, og du vil også bemærke, at de i høj grad bruger deres kreativitet, når det gælder deres kager, brød osv. Derudover laver de også selv deres egne marmelader, salater og pestoer.

Deres spændende menukort

De laver selv deres eget brød, og derfor har de et kæmpe udvalg. Du kan bl.a. vælge hasselnød-, græskar-, ciabatta boller og meget mere. Hertil kan du vælge dit helt eget pålæg, og her er der også et bredt udvalg.
Hver lørdag og søndag fra 10 – 14 kan du vælge mellem deres lækre bunchmenuer, hvor der ikke mangler noget. Er du lidt mere til de søde sager, kan du få deres berømte tærter, chokoladeboller, kanelsnegle og meget andet. Derudover kan du selvfølgelig også sætte dine tænder i en rigtig god kage såsom brownie, kiksekage, cupcakes osv. Deres menukort indeholder rigtig mange ting, som du bare må smage, og på deres hjemmeside finder du et overblik over alle deres kager, boller, brød mv.
Priserne varierer meget, men de ligger et sted mellem 20,- og 100,- alt efter, hvad du bestiller.

Gå på opdag i deres butik

Udover at nyde deres lækre hjemmebag, kan du også gå på opdagelse i deres helt egen butik. Her vil du finde årstidsbestemte specialiteter, og det kunne f.eks. være marmelader, oste, pestoer, lakridser, chokolader og meget mere. Så står du og mangler gaveidéer, vil du sagtens kunne finde den helt rigtige gave her. De vil sagtens kunne lave en gavekurv, hvor du helt selv bestemmer, hvad der skal være i den. Du vil naturligvis også kunne spørge dem til råds, hvis du ikke lige selv ved, hvad den skal indeholde.

Penny Lane Café er med andre ord en blanding af en café, konditori samt butik, hvilket gør det til et anderledes, men attraktivt sted.
Hvis du har lyst til at få en rigtig god smagsoplevelse, og hvor du kan gå på opdag og lade dig blive inspireret, skal du helt klart tage på Penny Lane Caféen.




Adresse

Boulevarden 1
9000 Aalborg


Kontakt info

Telefon: 98 12 58 00
Email: info@pennylanecafe.dk


Åbningstider

Mandag - fredag: 08.00 - 18.00
Lørdag: 08.00 - 17.00
Søndag: 10.00 - 17.00


Website

Penny Lane Café's website