Mabel Kafferi
God kaffe, lækre kager og hyggelige omgivelser. Hvad mere kan man ønske sig? Alt dette finder du nemlig hos Mabel Kafferi i Aalborg. Den hyggelige kaffebar har sin beliggenhed på Boulevarden 6 - tæt på bl.a. Salling. Derfor kan du hurtigt komme hertil, selvom du ikke er fra byen.
Bag Mabel Kafferi står et passioneret mor-datter team bestående af Camilla og Carla. Et skønt familieprojekt, hvor der er blevet kælet for selv den mindste detalje. Her er der altså tænkt over alt fra det helt rigtige interiør i kaffebaren til den lækre kage, du kan få serveret til din kaffe. Her smager kaffen bare godt, og kagen bliver leveret af en dygtig konditor, og man kan derfor roligt sige, at intet ved familiekonceptet er overladt til tilfældighederne.
Hos Mabel Kafferi er der lagt vægt på, at der er en hyggelig atmosfære, hvorfor du finder et begrænset antal siddepladser, hvilket ifølge os blot gør caféoplevelsen en tand mere hyggelig. Caféen er altså lille, men har utrolig meget at byde på. Et oplagt sted at besøge, hvis du langt om længe skal vende verdenssituationen med en veninde, du ikke har set længe. I hvert fald, hvis du spørger os.
Foruden god kaffe og lækker kage, kan du hos Mabel Kafferi også købe små værtindegaver eller fødselsdagsgaver.
Er du på jagt efter en stemningsfyldt kaffebar med beliggenhed i centrum af Aalborg? Så kan det være, du skal en tur forbi Mabel Kafferi. I den lille kaffebar er der altid en god atmosfære, hvor du er garanteret et stort smil og en dejlig smagsoplevelse. Mor-datter teamet bag Mabel Kafferi er desuden gode til at holde sine sociale medier opdateret, hvorfor vi anbefale dig at tjekke kaffebaren ud - både på Instagram og Facebook.
Adresse
Boulevarden 6
9000 Aalborg
Kontakt info
E-mail: kontakt@mabel.dk
Telefon: 42 74 74 10
Website
https://www.facebook.com/mabelkafferi/?tn-str=k*F