Mother
Er du på jagt efter et spisested i København, der serverer lækre pizzaer? Så har vi fundet stedet for dig, nemlig Mother i Kødbyen. Dette er et sted, du bestemt bør undersøge nærmere, hvis du har planer om at tage ud for at spise italiensk i København. Du finder Mother i Kødbyen på Vesterbro, og helt konkret på adressen Høkerboderne 9-15.
At tage en tur til Kødbyen er i sig selv en oplevelse, og det er derfor med god grund, at stedet er et populært spot i København. Det er et oplagt sted at tage hen, hvis man vil mærke storbysstemningen på en helt særlig måde. Her finder du bl.a. et stort udvalg af forskellige restauranter og natklubber, hvoraf Mother er at finde blandt det førstnævnte.
En pizza på Mother er ikke bare en pizza. Her er der virkelig kælet for detaljen ved tilberedningen af pizzaerne. For at kreere de mest velsmagende pizzaer, bliver de hos Mother tilberedt i en stenovn. Desuden lægges der utrolig stor vægt på, at den italienske mad i restauranten serveres på den mest autentiske måde. Det, der adskiller Mother fra så mange andre pizzasteder, er måden, hvorpå dejen tilberedes. Hertil bliver der nemlig brugt saltvand. Er vejret godt, kan du med fordel nyde din pizza udenfor i de spændende omgivelser i Kødbyen. Du kan også vælge at sidde inde i restauranten og nyde din mad. Her er indretningen rustik, og skaber de perfekte rammer for en ”italiensk madoplevelse”.
Når det kommer til udvalget hos Mother, er menukortet spækket med italienske specialiteter. Du kan både besøge restauranten formiddag, middag og om aftenen. Til frokost kan du bl.a. smage nogle af de lækre paninis, pizzaer eller pastaretter. Har du planer om at komme om aftenen, kan du med stor fordel forkæle dig selv med en 3-retters menu for at få den ultimative madoplevelse. Når det kommer til udvalget af pizzaer, kan du vælge mellem alt fra den klassiske margherita, prosciutto og marinara til en lidt mere speciel pizza, som Mother kalder ’David says it’s even better’. Udvalget er stort, og du vil bestemt kunne finde noget, der falder i din smag. Har lyst til at prøve noget nyt og anderledes, kan du også få brunch på Mother. Denne kan du nyde, mens du lytter til livemusik i restauranten.
Alt i alt kan vi varmt anbefale dig at besøge Mother på Vesterbro, hvis du vil forkæle dig selv en smule ekstra. En kombination af fremragende pizzaer, god beliggenhed og hyggelig atmosfære i Kødbyen skaber rammerne for en madoplevelse, som du sent vil glemme.
Adresse
Høkerboderne 9-15, 1712 København V
Kontakt info
Telefon: 22 27 58 98
E-mail: info@mother.dk
Åbningstider
Alle dage: 11.00 - 01.00
Køkkenet
Søndag - torsdag: 11.00 - 23.00
Fredag - lørdag: 11.00 - 24.00
Website
https://da-dk.facebook.com/pages/category/Pizza-Place/mother-restaurant-141572339187099/