Hard Rock Café
Hard Rock Café er en af de mest legendariske caféer/restauranter i hovedstaden, hvor god mad bliver kombineret med rock. Det er den første Hard Rock Café i Danmark, som ligger på Rådhuspladsen i København, hvor man kan se det ikoniske logo, der også ofte bliver solgt på T-shirts mm. Det er både en bar, restaurant samt en souvenirbutik, så der er ikke noget, man ikke kan få på Hard Rock Café.
Den legendariske kæde ligger i 50 lande og kom til Danmark i juli 1995, hvor den tiltrak mange københavnere og turister pga. den centrale beliggenhed og det omdømme, som Hard Rock Café har.
Kæden startede nemlig i London i 1971, hvor to amerikanere ønskede at føre rockmusik og hamburgere sammen og tage lidt amerikansk kultur med til England. Siden hen kender næsten alle det ikoniske logo, som bliver båret af både danskere og turister. I den danske Hard Rock Café kan du se alt fra Michael Jacksons jakker til samlerobjekter fra Jimi Hendrix.
Restauranten åbnede først på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade, men er siden hen flyttet til Rådhuspladsen, som ligger endnu mere centralt. Med den nye metro er det endnu nemmere for danske og udenlandske turister at komme rundt fra restauranten til de forskellige attraktioner.
Restauranten er kendt for de legendariske burgere som ‘Original Legendary Burger’, som var den første burger, der startede det hele. Røget bacon, cheddar cheese, sprød løgring samt klassisk salat og tomater udgør den klassiske burger, som helt sikkert er et hit hos enhver burger elsker.
Vil du føle dig endnu mere eksklusiv, skulle du tage at prøve 24-karat guld-burgeren, som er en steak burger med et 24-karat guld spiseligt blad ovenpå. Det er ekstremt eksklusivt, så hvem end af dig og dine venner, der spiser burgeren, bliver den ægte rockstar i vennegruppen.
Der er naturligvis også forretter som sliders, kyllingevinger og nachos, så man kan starte lidt stille og roligt ud. Er du slet ikke til burgere, kan du få lækre caesarsalater og sandwiches, så du stadig kan komme ud og prøve restauranten med dine burgerelskende venner.
Når dagen går på hæld, og I skal ud og opleve nattelivet, skal I selvfølgelig starte på Hard Rock Café. Deres bar er en stensikker succes for en god forfest, hvor der er god stemning og gode øl. Mandag til søndag er der happy hour med 50% på drinks og øl fra 22:00 til midnat. Selv de studerende kan være med!
Hvis I vil holde et event som f.eks. fødselsdag, kan I holde privatfest på caféen, hvor der vil være fest for alle pengene. Om fredagen kører caféen livemusik fra kl. 16:00 med forskellige sangere, så når I har fri fra forelæsning eller arbejde, kan I tage ned til caféen og høre noget god musik, mens I nyder en øl eller en cocktail.
De arrangerer forskellige begivenheder alt efter om det er fødselsdag, privat fest eller lignende, så det er med at kontakte dem, hvis I er interesseret i at holde et event på caféen.
På deres hjemmeside kan I tjekke de forskellige begivenheder ud. De har f.eks. events, når der er amerikansk fodbold, nytår og valentinsdag, hvor der ofte kommer mange mennesker og fejrer den gode stemning.
Når I er på Hard Rock Café skal I også tjekke Rock Shop ud. Rock Shop er en del af restauranten og er en souvenirbutik, hvor I kan købe deres ikoniske merchandise i form af hættetrøje og t-shirts med logoet på. De har også forskellige krus, trommestikker og magneter, som kan være sjove souvenirs til familien eller til dig selv. Rock Shoppen har åbent alle dage, så hvis du glemte at købe en souvenir, da du var ude at spise på restauranten, kan du selvfølgelig godt nå det næste dag.
Hard Rock Café i København er klart et besøg værd, hvis du ikke har lagt vejen forbi endnu. Du kan starte eftermiddagen ud med en klassisk burger og en drink, se Lady Gagas dragter og John Lennons samleobjekter i caféens lokaler. Om aftenen kan I nyde godt af deres happy hour. Du kan i øvrigt tjekke deres instagram, hvis du er interesseret i at se, hvilke ting og sager, der ellers sker på restauranten.
Adresse
Rådhuspladsen 45-47
København V
Kontakt info
Telefon: 33 12 43 33
Åbningstider
Bar:
Mandag - onsdag: 10.00 - 00.00
Torsdag: 10.00 - 01.00
Fredag - lørdag: 10.00 - 02.00
Søndag: 10.00 - 00.00
Restaurant:
Mandag - søndag: 11.00 - 23.00
Rock Shop:
Mandag - søndag: 10.00 - 00.00
Website
hardrockcafe.com/location/copenhagen/
facebook.com/hardrockcafecopenhagen