Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet


På denne uddannelsesinstitution kan du blive uddannet som læge, tandlæge, humanbiolog, samt opnå kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab m.fl.

Kerneopgaver, organisation og strategi

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skaber ny viden og erkendelse gennem kerneopgaverne forskning, undervisning, videndeling og formidling.

SUND omfatter fagområderne biomedicin, klinisk medicin, odontologi, retsmedicin og folkesundhedsvidenskab og er blandt de største sundhedsvidenskabelige fakulteter i Nordeuropa.

Med grundforskning fra molekyle til samfund, bidrager fakultetet til fremtidens sundhed med kandidater, forskningsresultater og opfindelser til gavn for patienter og samfund.

Se præsentationsfilmen med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Organisation

Fakultetets organisation udgøres af syv prækliniske institutter og fem kliniske institutter, der er rammen om fakultetets forskning og som udbyder undervisning til fakultetets tolv uddannelser. Desuden findes Afdeling for Eksperimentel Medicin, der rummer fakultetets dyreeksperimentelle aktiviteter.

Administration

Fakultetets fællesadministriation består af et fakultetssekretariat, der varetager studie- og ph.d.-administration, økonomi, VIP-ansættelse, IT og kommunikation og af en driftsafdeling, der varetager drift og vedligeholdelse af bygninger og infrastruktur samt arbejdsmiljø og affaldshåndtering.

Bygninger

SUND indgår i Universitetets Nørre Campus og består af 4 bygninger: Panum Instituttet (se oversigtskort), Teilum bygningen, Center for Sundhed og Samfund samt Medicinsk Museion.

Renovering og nybyggeri for milliarder

Samtidig med omfattende renovering af de eksisterende bygninger Panum og Teilum foregår forberedelserne til opførelsen af Panum Ny Laboratoriebygning, der påbegyndes i 2012 og forventes klar til brug i 2014.

Ledelse

Fakultetets ledelse består af

  • Dekan Ulla Wewer
  • Prodekan for forskning Birthe Høgh
  • Prodekan for uddannelser Hans Henrik Saxild
  • Klinisk prodekan for Region Sjælland Karsten Bech
  • Fakultetsdirektør Arnold Boon

Skriv til dekanatet på dekan@sund.ku.dk  

Strategi

- Forskningens kvalitet er fakultetets styrke

Fakultetets faglige bredde og videnskabelige styrke skal benyttes til gavn for de forskningsbaserede uddannelser. De væsentligste faglige udfordringer er forskernes stigende deltagelse i tværdisciplinære teams, rekruttering og fastholdelse af de dygtigste, investeringer i ny teknologi, kvalitetsudvikling af uddannelserne, øget international synlighed, international benchmarking, fokus på innovation, udvikling af en saglig og effektiv informationsstrategi og ikke mindst den bedst mulige udnyttelse af fakultetets faglige spændvidde og potentiale.




Adresse

Blegdamsvej 3B
2200 København N


Kontakt info

Telefon: 35 32 79 00


E-mail: email@sund.ku.dk


Website

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet's website



Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet