Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek


Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek er grundlagt som universitetsbibliotek i 1482 og som nationalbibliotek i 1648.


Mission
Det Kongelige Bibliotek virker for uddannelse, forskning og oplysning i nutid og fremtid.

Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek og universitetsbibliotek for Københavns Universitet.

Som nationalbibliotek forvalter institutionen den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i konventionel eller digital form. Institutionen giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som museums- og kulturinstitution formidler nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger.

Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for nationalbibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger.

Som universitetsbibliotek er institutionen hovedbibliotek for Københavns Universitet og leverer faglig og videnskabelig biblioteksservice på højeste niveau til støtte for uddannelse og forskning. Herudover stiller det informationsressourcer til rådighed for offentligheden, herunder erhvervslivet og den offentlige sektor.

Lovgrundlaget for Det Kongelige Bibliotek er fastlagt i finansloven. Der findes særskilt lovgrundlag for pligtaflevering (Lov nr. 1439 af 22. december 2004), tyverisikring, L 248 af 8/6 1978 og forskning, Lov nr. 224 af 27/3 1996.


Vision
Det Kongelige Bibliotek vil være blandt de førende national- og universitetsbiblioteker i Europa ved

  • at forenkle, effektivisere og udbygge adgangen til og benyttelsen af institutionen og dens ressourcer
  • fortsat gennem nationalt og internationalt samarbejde og partnerskaber at udvikle det hybride national- og universitetsbibliotek
  • at udvikle institutionen i lyset af de hastige omvæltninger i videnproduktion og i videnformidling med konvergens mellem forskellige medietyper
  • at udbygge den digitale infrastruktur for dansk forskning.

Historien bag

Dette er hovedpunkter af en historie om to biblioteker, der blev til ét.

Universitetsbiblioteket har eksisteret i mere end 500 år og er blevet delt et par gange. Det Kongelige Bibliotek har eksisteret i mere end 300 år, men har stort set altid været holdt samlet.

I 2005 sammenlagdes Universitetsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek til én institution med navnet: ”Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek”. Formålet var - og er - at styrke og samordne biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet. Hermed er de to biblioteker samlet til én stor institution.

Liberihuset 1553-1652.
Dette var Københavns Universitets-
bibliotek første egentlige biblioteksbygning

Den Sorte Diamant 1999.
Dette er Det Kongelige Biblioteks
seneste nybygning på Slotsholmen

Læs mere om Det Kongelige Biblioteks spændende historie (pdf)




Adresse

Det Kongelige Bibliotek
Postbox 2149
1016 København K.


Kontakt info

Telefon: 33 47 47 47


E-mail: kb@kb.dk


Website

Det Kongelige Bibliotek's website



Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek