Det Juridiske Fakultet

Det Juridiske Fakultet


På det Juridiske Fakultet finder du uddannelsen Jura som kvalificerer dig til at blive advokat, jurist, og lign. jobprofiler.

Jurastudiet indeholder både en bachelordel og en kandidatoverbygning.

Bachelordelen tager 3 år og giver dig en grundig indføring i de principper som er gældende i vores retsstat. Du lærer videnskabelige metoder til at løse juridiske problemer, og en betydelig del af undervisningen varetages af "professionelle" jurister - med andre ord undervisere som til dagligt arbejder med juridiske problemstillinger f.eks som advokat eller erhvervsjurist. På bachelordelen vil du stifte bekendtskab med 14 fag herunder: Folkeret, familie- og arveret, retshistorie, ejendomsret, EU-ret, formueret og mange flere spændende fag. Kandidatdelen er tilgængelig efter du har bestået den 3-årige bachelordel.

Kandidatdelen i Jura er normeret til 2 år og uddannelsens sigte er at udbygge din viden fra grunduddannelsen og erhvervsrette uddannelsen, så du kan søge jobprofiler som advokat-elev, erhvervsjurist og andre profiler, der involverer juridiske problemstillinger.

Om Det Juridiske Fakultet

Det Juridiske Fakultets kerneydelser er forskning, uddannelse og formidling. Fakultetet har pt. ca. 75 videnskabelige medarbejdere, godt 40 ph.d.-stipendiater samt ca. 80 administrative medarbejdere.  Dertil  kommer op mod 450 deltidsansatte lærere, som bidrager til undervisningen. Der er mere end 4000 studerende på de juridiske uddannelser, heraf ca. 300 udenlandske gæstestuderende. Fakultetet har et samlet årligt budget på ca. 120 mio. kr.

Vægten i den juridiske forskning har traditionelt ligget på studiet af national ret. På alle retsområder er kendskabet til reglerne i andre lande samt til international og overnational ret imidlertid af stadig større betydning. Dansk ret påvirkes udefra, og danske jurister arbejder i stadig stigende grad med samspillet mellem dansk ret og andre retsordener. Grundlæggende har Fakultetet en samfundsmæssig forpligtelse til at forske og undervise i dansk ret af hensyn til udviklingen i det praktiske retsliv. I lyset af internationaliseringen omfatter denne forpligtelse også samspillet mellem dansk ret og international ret. Koblingen mellem teori og praksis styrkes i øvrigt bl.a. i kraft af, at det store antal deltidsansatte undervisere har deres hovederhverv uden for universitetet, det være sig ved politi, domstole, ministerier, styrelser eller i advokatbranchen, hvorved lærernes erfaringer fra praksis kommer Fakultetets studerende til gode.




Adresse

Skt. Peders Stræde 19
1453 København K


Kontakt info

Telefon: 35 32 26 26


E-mail: jurfak@jur.ku.dk


Website

Det Juridiske Fakultet's website



Det Juridiske Fakultet
Det Juridiske Fakultet