Yolkie Egg Joint


Yolkie Egg Joint i København er en ny burger restaurant fra 2019, der serverer burgere både morgen, middag og aften. Der er dog én ting, der adskiller dem fra så mange andre burgerrestauranter, og det er, at de har en forkærlighed for æg, som derfor er at finde i alle deres burgere. Du finder denne spændende burger restaurant på Nørrebro på adressen Jagtvej 76, Stuen TH, 2200 København.

Yolkie har en frisk og kreativ tilgang til opbygningen af en burger, og har valgt at kombinere dette med deres forkærlighed for æg, hvilket betyder, at du finder æg i alle deres burgere. På menukortet finder du de velkendte burgere som cheeseburgeren og crispy chicken burgeren, dog selvfølgelig med et tvist af æg. Du finder også en scrambled egg burger med røræg, cheddarost og avocado toppet med karamelliserede løg og sriracha-mayo. Du kan også prøve en burger med røget bacon, dobbelt spejlæg og chipotle ketchup eller en bruger med spejlæg og HP-sauce. Der er helt sikkert en burger til enhver smag, og alle burgere smager fantastisk. Til burgeren kan du selvfølgelig bestille lækre, sprøde og saltede fritter og desuden kan du lige toppe menuen op med en milkshake med vanilje, chokolade eller jordbør. Whats not to like?

Når du besøger Yolkie i København vil du opleve en butik, hvor interiør og musik er kraftigt inspireret af 1990’erne. Lokalerne er rå med mursten og vilde planter, og væggene er fyldt med gamle amerikanske tegneserier. Alt dette skal være med til at skabe en helt speciel stemning, så det bliver en uforglemmelig oplevelse, når du besøger butikken! Udover stemningen kan du være sikker på, at kvaliteten og smagen vil være helt i top. Æggene, der bruges, er alle økologiske frilandsæg. Kødet kommer fra fritgående Jerseykvæg, og alle råvarer er friske og af sæson. Du kan således nyde de alternative og super lækre burgere med god samvittighed! Desuden vil du opleve en kundeservice i højsædet på en af de fedeste burger restauranter i København. Med fokus på kvalitet og bæredygtighed får du altså nogle af de bedste burgere i byen.

På deres Facebook får Yolkie Egg Joint 4,9 ud af 5 mulige stjerner, hvilket vidner om en yderst populær og besøgsværdig restaurant. Atmosfæren, den fantastiske menu og det søde personale er blot få af de ting, der især fremhæves af andre besøgende.

Yolkie Egg Joint er altså et sted, du er nødt til at kende til. Så hvis du ikke allerede har prøvet en burger fra restauranten, kan det næsten kun gå for langsomt. Det er bare om at komme afsted! En ting er næsten sikkert, og det er, at det hverken vil være første eller sidste gang, du besøger denne alternative, men helt sikkert super fede og gode burger restaurant!




Adresse

Jagtvej 76
2200 København


Kontakt info

Telefon: 71 87 44 89


Åbningstider

Mandag - søndag: 09.00 - 22.00


Website

https://yolkie.dk/