Oysters & Grill
Leder du efter en virkelig god restaurant i København? Og er du vild med fisk og skaldyr? Så skal du uden tvivl besøge Oysters & Grill. Restauranten har sin beliggenhed på Nørrebro, helt konkret på Sjællandsgade 1B. Her er der alt, hvad hjertet måtte begære, når det kommer til fisk og skaldyr - muslinger, jomfruhummer, blæksprutte eller østers. You name it - they have it.
I hyggelige omgivelser på Nørrebro finder du Oysters & Grill. En skøn seafood bar, hvor der ikke er sparet på kvalitet eller service! Lokalerne er flot indrettet, og der er uden tvivl en hyggelig og intim stemning i restauranten. Menukortet er spækfyldt med lækre retter, og der burde være noget for enhver smag. Du kan selv mixe og matche fra menukortet, men du kan også vælge at bestille en 3-retters menu, hvor forretterne på forhånd er udvalgt for dig. Sammensæt dit valg af mad med et glas vin eller en lækker cocktail fra menukortet for at fuldende din madoplevelse
Du kan finde en masse lækre billeder fra Oysters & Grill lige her!
Taget kvaliteten af maden i betragtning, synes vi her hos Studenterguiden, at priserne hos Oysters & Grill er meget rimelige. Vi kan derfor varmt anbefale dig at besøge stedet, hvis du har lidt ekstra plads i budgettet til et godt restaurantbesøg! Måske du snart har fødselsdag, eller en veloverstået eksamen du skal fejre. Så er Oysters & Grill på Sjællandsgade 1B stedet for dig. Særligt, hvis du er vild med fisk og skaldyr.
Adresse
Sjællandsgade 1B
2200 København N
Kontakt info
Telefon: 70 20 61 71
E-mail: oyster@cofoco.dk
Åbningstider
Søndag - torsdag: 17.30 - 00.00
Fredag - lørdag: 17.30 - 00.00
Website
https://cofoco.dk/restauranter/oysters-and-grill/#book