Marchal
På Kongens Nytorv i København ligger det 5 stjernede hotel, Hotel D’Angleterre, hvor stjerner som Prince, Whitney Houston og Michael Jackson har overnattet. Men på hotellet finder du også en anden stjerne, nemlig restaurant Marchal.
Restauranten kan være stolte af at kunne findes på Michelinguiden, da de i 2014 fik deres første Michelin stjerne. En passion og kulinarisk kærlighed ligger til grund for restauranten, der er opkaldt efter Jean Marchal. Han grundlagde i 1755 Hotel D’Angleterre med Maria Coppy, så det er en Michelin restaurant, der har en historie med sig. Du finder en af de bedste restauranter i Danmark på Kongens Nytorv 34 i hjertet af København.
Du får ikke hvilken som helst mad på Marchal. Personalet på Marchal bestræber sig på, at dine smagsløg får en ekstraordinær gourmet oplevelse, som du kan fortælle dine misundelige venner om. Maden bliver derudover serveret i fantastiske omgivelser, nemlig restaurantens smukke lokaler.
Uanset om du besøger restauranten om foråret, sommeren eller efteråret, kan du begive dig ud på terrassen med udsigt over Kongens Nytorv. Den er åben hver dag fra kl. 12:00-23:30 og giver dig muligheden for at nyde en lækker middag eller et godt glas vin.
På frokostmenuen finder du bl.a. Gillardeau Østers, kalvetatar og confiteret vagtelbryst, tilberedt med friske råvarer. Eller hvad siger siger du til grillet slag af ribeye serveret med karamelliserede skalotteløg, trøffelvinaigrette og røget marv? Det lyder heller ikke helt dårligt.
Så har du været ude og shoppe med familien på Strøget, er restauranten et ganske oplagt sted at tage pitstop og få en god frokost. Vil du forkæle kæresten med en lækker tre-retters middag? Så er der rig mulighed for det. Om du er til fisk og skaldyr eller fjerkræ og kød, er du garanteret et udsøgt måltid.
Udover en god frokost eller middag, tilbyder Marchal nogle oplevelser udover det sædvanlige. Du kan nemlig på bedste engelske vis nyde en afternoon tea. I Gallery Hall på d’Angleterre bliver der først serveret et glas champagne med dertilhørende salte og søde serveringer fra restaurant Marchal. Til det søde får du d’Angleterres helt specielle Krug Afternoon Tea, som er lavet til lejligheden.
Når klokken bliver mange, kan du nyde godt af deres hotelbar. Baren har åbent indtil midnat og kan byde på lækre drinks inspireret af det engelske, men med et fransk twist. Er du til champagne, hvidvin eller en cocktail, så får du det her.
Hvis du vil spise på et luksuriøst sted, der har fået en af Michelinguidens 35 stjerner fordelt i Danmark, er Marchal stedet at gå hen. Prisklassen er i den dyre ende, men det er også af en grund. Her får du ikke bare god mad, men en oplevelse i særklasse, som du vil huske tilbage på.
Adresse
Kongens Nytorv 34
1050 København K
Kontakt info
Telefon: 33 12 00 94
Åbningstider
Frokost
Alle dage: 12.00 - 15.30
Aften
Alle dage: 18.00 - 22.00 (restauranten lukker 00.00)
Website