Konservativ Ungdom

Konservativ Ungdom


Den 8. december 1904 dannedes "Danmarks konservative Ungdomsforeninger" som en landsorganisation for de lokale foreninger, der var skudt frem i løbet af årene 1903 og 1904. Dermed er KU Danmarks ældste politiske ungdomsorganisation. Baggrunden for dannelsen var - kort fortalt - den elendige situation, som Det konservative Folkepartis forgænger, Højre, var i som et stivnet gammelmandsparti med stadig lavere mandattal i Folketinget.

I de følgende årtier opbyggedes KU langsomt men sikkert med et tæt net af lokalforeninger med alle mulige aktiviteter. Især Aage Kidde (landsformand 1913-16) og den senere partileder, John Christmas Møller (landsformand 1916-19 og 1920-22) gjorde med deres store indsats KU til en stærk organisation.

I 1930'erne fik KU et enormt opsving under Jack G. Westergaard (landsformand 1932-36) og nåede op over 30.000 medlemmer. Årsagen til boom'et var en langt mere offensiv stil med friluftsmøder, demonstrationer, optog, højtalervogne og meget mere. Der var dog også mere uheldige tendenser - i øvrigt meget karakteristiske for 1930'erne. Dele af KU havde meget ringe tillid til demokratiets evne til at klare 30'ernes store kriseproblemer og ønskede en stærk leder. Om nazisme - som det ofte er blevet hævdet - var der dog ikke tale. I de større byer dannedes korps - med det lidet fornuftige navn Stormtropper, der skulle beskytte konservative arrangementer mod angreb fra andre unge og genere deres møder. DSU og ungkommunisterne var nemlig mindst lige så militante i disse år, og det kom til mange slagsmål, især i København. Christmas Møller, der ellers paradoksalt nok var udset til at være den stærke leder, var stærkt imod alle udemokratiske tendenser og støttede de KU'ere med den senere partileder Poul Sørensen i spidsen, der ønskede en mere moderat linie. I anden halvdel af 1930'erne blev Westergaard og hans støtter da også sat ud på et sidespor, og KU gled ind i en roligere periode.


Den tyske besættelse 9. april 1940 følte mange KU'ere var et forræderi af den socialdemokratisk-radikale regering, der havde sparet kraftigt på forsvaret og ført en meget svag udenrigspolitik. Flere tusinde KU'ere gled langsomt ind i illegalt modstandsarbejde. Typisk gik vejen fra såkaldte "terrænsportsforeninger", der var legale men som klart optrænede de unge fysisk og organisatorisk, over illegalt bladarbejde til egentlig sabotage. 47 KU'ere mistede livet i mostandskampen, de fleste i tyske KZ-lejre.

Lige efter krigen oplevede KU en betydelig fremgang efter, at normalt KU-arbejde næsten var ophørt under krigen. Det var også i disse år, at KU havde to landsformænd, der siden skulle blive meget kendte: Erik Ninn-Hansen (1948-50) og Poul Schlüter (1953-55). 1950'erne bød på nogen medlemstilbagegang, der dog blev indhentet i 1960'erne. Tiden efter ungdomsoprøret i 1968 blev svær for KU. I hippiernes, vietnamdemonstrationernes og hashtågernes tid var det ikke in at være konservativ, og også Det konservative Folkeparti gik langt tilbage, tildels p.g.a. indre strid. Med 1980'erne kom imidlertid en ny højrebølge ind over landet. Det var Margaret Thatcher, Ronald Reagan og selvfølgelig Poul Schlüter, der leverede inspiration. Mere frihed, mindre stat, privatisering og lavere skat blev kodeordene i det, der blev kaldt det borgerlige ungdomsoprør og som gjorde KU til den mest synlige og offensive af politiske ungdomsorganisationer, hvilket da også medførte en voldsom vækst. Med Det konservative Folkepartis tilbagegang i slutningen af 1980'erne og en betydelig afpolitisering af ungdommen svandt medlemstallet dog igen ind. På det seneste har KU atter oplevet medlemsfremgang. En fremgang, der sikkert skyldes den borgerlige regering og Det Konservative Folkepartis rolle som den højreorienterede del af denne.  

Det har igennem hele KU's historie været karakteristisk, at foreningen har været uafhængig og nærmest lidt rebelsk i forhold til Det konservative folkeparti. Dette har imidlertid aldrig hindret det naturlige samarbejde, og KU har altid været afhængig af, hvordan Det Konservative Folkeparti klarer sig. Således vil det utvivlsomt også være i fremtiden.




Adresse

Allegade 24A 1. sal
2000 Frederiksberg


Kontakt info

Telefon: 33 23 40 40


E-mail: mail@konservativungdom.dk


Website

Konservativ Ungdom's website


Konservativ Ungdom
Konservativ Ungdom
Konservativ Ungdom
Konservativ Ungdom