En 3-årig grunduddannelse med instrumentalt eller vokalt hovedfag. Foruden hovedfag og sammenspil rummer uddannelsen en række almene fag som klaver, hørelære, musikteori, musikhistorie, musikteknologi, kulturfag samt et særligt erhvervsmodul. Hertil kommer en række fag, som tilsammen danner et pædagogisk uddannelseselement, der udgør ca. 15 % af uddannelseshelheden: kropsfag, improvisation/krop/bevægelse, formidling og elementær direktionsteknik. Endelig indgår på tredje studieår et såkaldt valgmodul. Uddannelsen kvalificerer til fortsatte studier på kandidatoverbygningen.

Du kan vælge mellem følgende områder:

Sang, blæser, stryger, klaver, guitar (klassisk), kirkemusik, korledelse eller orkesterinstrumentering. Derudover kan du vælge musikhistorie og satslære. Nedenfor er yderligere beskrevet nogle af de retninger du kan vælge.

Klassisk Guitar

Vælger du at studere Klassisk Guitar, så vil du opleve særdeles gode muligheder for at udvikle dit talent på den klassiske linje på Musikkonservatoriet. I den individuelle undervisning i Klassisk Guitar udvikles de instrumenttekniske, musikalske, fortolknings- og kunstneriske færdigheder.

De instrumenttekniske studier fokuserer på bevidstgørelse og udvikling af fortolkningsværktøjer. (klang, frasering, artikulation, puls, dynamik, fantasi, kreativitet, formbevidsthed, stilbevidsthed etc.) Indstudering af værker fra alle musikhistoriske perioder. Den studerende skal medvirke ved koncerter i konservatoriets eller andet regi.

Kammermusik

Kammermusikundervisningen skal styrke den studerendes evne til musikalsk samarbejde. I løbet af studietiden arbejdes der med de væsentligste perioder og genrer, ligesom den studerende medvirker i mange forskellige musikalske besætninger. Faget prioriteres særdeles højt, da de kammermusikalske evner er fundamentalt vigtige for en guitarists arbejde som musiker.

I kammermusikken udvikler du din kunnen og viden. (herunder er klanglægning, koordinering af frasering, dynamik, artikulation og intonation i fokus. Akkompagnatørens rolle er at have kendskab til andre instrumenters egenart; etc.) Akkompagnement af sanger(e). Kammermusik med et eller flere andre instrumenter. Guitarduo, -trio, -kvartet, -ensemble.

Samt hvordan musikeren agerer under dirigenten. Du skal desuden medvirke ved koncerter på konservatoriet eller i andet regi.

Formålet med undervisningen er at kvalificere den studerende til at undervise i guitar og kammermusik.

På grundlag af egne færdigheder og en tilrettelagt metodik indføres den studerende i at undervise på hovedfagsinstrumentet og i kammermusik (også med andre instrumenter) på begynder- og mellemniveau. Højeste niveau på mellemstadie defineres som ”niveau til konservatorieoptagelsesprøve”. Den studerende indføres i et genre- og stilmæssigt bredt undervisningsrepertoire til brug for både holdundervisning og individuel undervisning. Gennem ekstemporal-situationer opøves den studerende i at overføre det indlærte til andre tilsvarende musikalske sammenhænge. Til pædagogikundervisningen udvælges elev-emner (også kaldet "kaniner"), der befinder sig på henholdsvis begynder- og mellemniveau. Da den studerende bør konfronteres med mange forskellige musikalske og tekniske problemstillinger, vil pædagogikundervisningen desuden basere sig på videooptagelser af musikskoleelever.

Faget guitarteori beskæftiger sig med så meget som muligt af alt det, enhver guitarist før eller siden får brug for i praksis (transskription, arrangement og bearbejdelse, generalbas, notations- og kildekundskab, instrumenthistorie -kendskab etc.)

Faget brugsguitar udvikler den studerendes evner til at anvende guitaren som folkemusikinstrument; først og fremmest som ledsageinstrument til sang.

Klassisk Klaver

Klassisk Klaver skal udvikle den studerendes egne færdigheder frem mod et professionelt instrument og et professionelt musikerskab. Samtidig skal der arbejdes på en bevidstgørelse af og indsigt i de fagmetodiske og pædagogiske elementer i egen undervisning til støtte for egen indlæring og for undervisning af andre.

Den individuelle klaverundervisning har som primært mål at udvikle musikaliteten og frigøre de, til spillet, nødvendige kropslige og spilletekniske funktioner for gennem arbejdet hermed at nå til forståelsen af den kunstneriske proces. Undervisningen omfatter:

1. Bevidstgørelse om klang, frasering, artikulation, rytme m.m..


2. Studie af anslagsformer, bevægelsesmønstre og deres kombinationer. Oparbejdelse af en uafhængig motorik, af styrke, rapiditet, smidighed, spændstighed, samt almen kropslig bevidstgørelse.


3. Detaljeret studium af de enkelte værker, herunder stil, form, opførelsespraksis etc. Gennem samtaler og anden inspiration bevidstgøres arbejdsprocessen, der ligger til grund for den personlige interpretation. Styrkelse af fantasi og kreativitet. Projektion og kommunikation. Tilskyndelse til personlighedsudvidende aktiviteter.


4. Indstudering af repertoire fra den klassiske klaverlitteratur i et bredt udvalg af stilarter og genrer. En del af repertoireindstuderingen betragtes som selvstudium, hvor den studerende er ansvarlig for indstudering af en repertoiremængde ca. svarende til den mængde, der indstuderes til og i hovedfagstimerne.

På bacheloruddannelsens tre år er undervisningen i hovedfagets egne færdigheder individuel, og timemassen er opdelt i to ugentlige lektioner.

De ovenstående punkter er også gældende for klassisk violoncel, klassisk violin, klassisk trompet, klassisk orkesterinstrument.

Optagelseskravene til Klassisk Klaver er:

1. Skalaer og brudte tre- og firklange i alle dur- og moltonearter


2. En etude efter eget valg af f.eks. Czerny, Chopin, Liszt eller Rachmaninoff


3. Et polyfont værk af J.S. Bach (eksempelvis Præludium og Fuga fra Das Wohltemperierte Klavier)


4. En hurtig og en langsom sats af en wienerklassisk sonate


5. Et romantisk værk eller et værk fra 20. århundrede


6. En tilstillet opgave, som afsendes ca.10 dage før optagelsesprøven


7. Prima vista-spil af en sværhedsgrad som fx Robert Schumann: Album für die Jugend, nr. 11 'Sizilianisch' Værkerne under pkt. 1-5 skal have en samlet varighed af 15-20 min.

Kirkemusik

På bachelor studiet har den studerende orgel (kirkespil og kunstspil) som hovedfag, samt korledelse og musikteori som højt graderede sidefag. Dertil kommer en række bifag blandt andet: bifagsklaver, hørelære, musikhistorie, generalbas og bifagssang. Den samlede uddannelse har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed som organist og korleder. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der giver ret til optagelse på en af konservatoriernes kandidatuddannelser.

Klassisk Sang

Klassisk Sang skal udvikle den studerendes egne færdigheder frem mod et professionelt instrument og et professionelt musikerskab. På Klassisk Sang skal der samtidigt arbejdes på en bevidstgørelse af og indsigt i de fagmetodiske og pædagogiske elementer i egen undervisning til støtte for egen indlæring og for undervisning af andre.

Den individuelle sangundervisnings mål er en opbygning af stemmen som instrument, en udvikling af sangteknisk kontrol, samt udvikling af musikalsk og kunstnerisk forståelse og udtryksevne. Undervisningen omfatter:

1. tekniske øvelser til frigørelse af stemmen, udvikling af omfang, egalitet, klang og sproglig artikulation.


2. Arbejde med redskaber til interpretation, såsom fortolkning af tekst og musik, musikkens symbolsprog og musikkens artikulation. Projektion og kommunikation.


3. Indstudering af repertoire fra den klassiske sanglitteratur i et bredt udvalg af stilarter og genrer. En del af repertoireindstuderingen betragtes som selvstudium, hvor den studerende er ansvarlig for indstudering af en repertoiremængde ca. svarende til den mængde, der indstuderes til og i hovedfagstimerne.

Klassisk korledelse

Formålet med undervisningen i Klassisk korledelse er at sætte den studerende i stand til teknisk og kunstnerisk at lede indstudering og fremførelse af kormusik i forskellige genrer, stilarter og for forskelligt sammensatte vokale ensembler med og uden instrumental ledsagelse.

Undervisningen i Klassisk korledelse tager udgangspunkt i følgende teknikker: Direktionsteknik, forberedelses- indstuderingsteknik, partituranalyse, udvikling af den studerendes stilfornemmelse og klangsans og evne til formidling af et personligt, kunstnerisk udsagn. Med udgangspunkt i den klassiske, europæiske musiktradition vil der blive arbejdet med a cappella satser, satser med instrumentalledsagelse, satser for kor og orkester, satser for lige stemmer og satser med nyere udtryksformer. Udover hovedfaget korledelse undervises der i ensembleledelse som et højt graderet fag. Hertil kommer en række bifag, bl. a., sang, klaver, hørelære, brugsklaver, rytmisk korledelse, musikhistorie, satslære og pædagogik.

Klassisk musikhistorie og satslære

Formålet med Klassisk Musikhistorie er, at den studerende ved tilegnelse af den vestlige verdens musikhistorie i størst mulige bredde og dybde sættes i stand til at undervise i og formidle bredt ud fra denne historietradition. Herunder hører også at musikken placeres i den almene politiske og kulturelle historie, samt at musikken perspektiveres med henblik på idé og relevans i sin samtid og i nutiden.

Desuden skal den studerende ved tilegnelse af fagets historieteorier, videnskabsteorier og metoder sættes i stand til at vurdere og vælge grundlaget for sin undervisning og formidling.

Undervisningen tager udgangspunkt i en række projekter, gennem hvilke den studerende tilegner sig kundskaber om alle musikhistoriens vigtigste perioder (middelalder til vor tid), genrer (herunder også populær- og folkemusik) og komponister.

Projekterne gennemarbejdes således at de tilgodeser såvel det faglige som det pædagogiske aspekt, hvormed menes, at alle emner studeres med henblik på formidling.

Hvert studieår udvælges 2-4 projekter, som regel defineret ved afgrænsede perioder, indenfor hvilke der vælges et antal intensivt studerede hovedværker samt et antal ekstensivt studerede andre værker. Beskæftigelsen med de enkelte perioder afrapporteres i en skriftlig oversigt, omhandlende:

• en analyse eller en analytisk kommentar til de(t) valgte hovedværk(er)
• en synopsis eller et stikordsregister til et foredrag eller en forelæsning over et eller flere emne indenfor perioden
• en litteraturliste

Der lægges vægt på både stilistisk og genre- og periodemæssig spredning. Omfanget af det enkelte projekt fastsættes over ECTS-systemet, idet hvert enkelt projekt tildeles et antal ECTS-points som mål for projektets omfang og ambitionsniveau. Èt af projekterne skal være et større skriftligt arbejde (”mini-bachelor-projekt”).

Bachelorprojekt

På bachelor-studiet gennemføres ét af projekterne som bachelor-projekt, der består af en skriftlig opgave på ca. 30 normalsider á 2.400 enheder.

Efter bacheloruddannelsens 1. år afholdes en evaluering, hvor man vurderer, om den studerende har haft passende fremgang og om han/hun kan bestå bachelorprojektet efter 3. år. Evalueringens bedømmelse udtrykkes i bestået/ikke bestået. Den studerende skal indstille sig til evalueringen, der finder sted inden udgangen af 2. semester, og prøven skal være bestået inden udgangen af 4. semester.

Bacheloruddannelsens tre års undervisning i hovedfag afsluttes med et bachelorprojekt, der i egne færdigheder (herunder kammermusik og akkompagnement) udmønter sig i en koncert samt udarbejdelse af skriftligt koncertmateriale. Projektet har ekstern censur og bedømmelsen udtrykkes i en karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren suppleres med en skriftlig udtalelse om den studerendes faglige niveau. Bachelorprojektet tillægges mellem 10 og 20 ECTS-point.

Jobmuligheder

Musiker, underviser, sanger.

Specielle adgangskrav

Optagelsesprøver, som afholdes primært i januar og februar.