Jagger
Hvem elsker ikke gode burgere? Der findes efterhånden et væld af steder i København, hvor du kan spise burgere, men hvilket sted skal man egentlig vælge? Jagger har en række forskellige restauranter med beliggenhed i København, og er et oplagt take away sted i København for dig, der er på jagt efter at smage en lækker burger med sprøde fritter ved siden af! Helt konkret finder du Jagger på bl.a. Købmagergade 43 i indre by! Derudover har Jagger en række andre restauranter rundt omkring i København centrum, som du også kan besøge.
Jaggers fast food kan noget helt særligt, og du kan derfor aldrig gå galt i byen med en burger herfra. Det er blandt andet tidligere Michelin-stjerne kok, Rasmus Oubæk, der står bag burgerkæden, og du kan derfor være sikker på, at du her får lækre burgere, hvor der er kælet for både de udvalgter ingredienser og madens anretning! En Jagger burger er karakteriseret ved sin friskhed og gode råvarer, og det højst sandsynligt derfor, at den er så populær blandt mange. Hos Jagger går man nemlig ikke på kompromis med kvaliteten. Bløde brioche burgerboller, saftige bøffer og en række andet tilbehør fuldender den helt rigtige burger fra Jagger. Når du nyder din burger fra Jagger, vil den sammen med dit valgte tilbehør blive anrettet i en hvid indpakning, hvilket får den slags street food til at føles en tand mere luksuriøs. Og hvem har ikke lyst at nyde en smule luksus til en studievenlig pris i sin hverdag, selv når det drejer sig om take away?
Inden man besøger et nyt spisested, kan det være rart at skabe sig et overblik over menukortet. Særligt når det kommer til burgere, fordi der efterhånden findes rigtige mange burgersteder og burgerkæder i Danmark, der alle kæmper om gæsternes gunst. På menukortet hos Jagger finder du et stort udvalg af en række forskellige burgere. Du kan derfor være sikker på, at der findes noget for enhver smag. Du kan blandt andet vælge mellem en jagger-double-burger, hamburger, cheese-burger, pulled-pork-burger eller fried-chicken burger. Hvis du er vegetar, så kan du få en veggie-burger med en hjemmelavet vegetarbøf på menukortet! Mulighederne er altså mange hos Jagger, og her serveres der burgere, som man bare ikke må gå glip af.
Du kan supplere din burger med nogle sprøde pomfritter og en dip eller en frisk cæsarsalat, hvis det er noget, der falder i din smag.
Vi har desuden et tip til dig, der gerne vil have mere mad for penge! Det kan nemlig i høj grad betale sig at bestille en ‘combo’ hos Jagger, hvilket betyder, at du får en burger, pomfritter og en drikkevare til en samlet pris, som er yderst studievenlig. Du kan læse mere om priserne og de enkelte menuer på burgerkædens egen hjemmeside.
Er du lidt lækkersulten, så kan Jagger også hjælpe dig! Det kan være, at det frister med en lækker milkshake? Hvis svaret er ja, så har Jagger forskellige smagsretninger af milkshakes, som du bestemt heller ikke må gå glip af. Du kan vælge mellem for eksempel jordbær, oreo, chokolade og kirsebær, og du kan nyde din milkshake som en dessert eller kold forfriskning under en hyggelig shoppetur med veninderne.
Har du brug for inspiration til, hvad du skal bestille, hvis du vælger at besøge Jagger, så kan du på Instagram finde utrolig mange billeder af tilfredse gæsters bestillinger. Helt konkret kan du søge på billeder under hashtagget #JAGGERFASTFOOD. Det er en hurtig og nem måde at finde inspiration til din bestilling på. Du er garanteret, at din mund vil løbe i vand, når du scroller gennem billederne. Når du selv har prøvet Jagger, kan det være, at du selv får lyst til at poste et billede af din mad!
Vælger du at prøve Jagger, har du forskellige muligheder, når det kommer til, hvor du kan nyde din mad. Er du alligevel ude i København, kan du med stor fordel spise din burger i en af restauranternes hyggelige lokaler, der er karakteriseret ved at have en meget stilfuld og indretning. Hvis du dog i stedet gerne vil nyde din mad derhjemme, så kan du også sagtens gøre det. Du kan enten vælge at hente maden selv eller få den bragt ud via Wolt! Det er en hurtig, nem og studievenlig måde at prøve mad udefra på. Når det kommer til burgere fra Jagger, så kan alle være med.
Hvis du er vild med gode burgere til studievenlige priser, så kan vi anbefale dig at kigge nærmere på Jagger. Her får du en saftig burger af høj kvalitet. Menukortet er fyldt med forskellige typer af burgere, så du vil bestemt kunne en (eller to), der falder i din smag.
Det er et oplagt sted for studerende at spise, særligt grundet de studievenlige priser, og du kan både nyde din mad i restauranternes hyggelige lokaler, eller tage maden hjem for at nyde den på sofaen. Valget er helt op til dig. Du finder bl.a. Jagger på Købmagergade 43 i hjertet af København. De andre restauranter har beliggenhed på henholdsvis Vesterbro, Amager, Østerbro, Nørrebro og Frederiksberg. Du har altså rig mulighed for at smage burgere fra Jagger, uanset hvor du måtte befinde dig i København.
Adresse
Købmagergade 43, 1150 København K
Kontakt info
Tryk her for kontaktinformationer.
Åbningstider
Jagger på Købmagergade
Søndag - onsdag: 11.00 - 21.00
Torsdag - lørdag: 11.00 - 22.00
Se åbningstider for de andre restauranter via linket her.
Website
https://da-dk.facebook.com/jaggerff