JKS
Som vikar hos JKS får du et fast job, men på varierende arbejdspladser. Du vil blive tilknyttet vores kunder i en kortere eller længere periode ad gangen og vil her indgå i medarbejderstyrken på lige fod med de ansatte på stedet.
JKS sikrer, at du har de rigtige kvalifikationer i forhold til de krav man stiller hos vores kunder. Det er meget vigtigt for at skabe tryghed og tilfredshed hos alle parter. Vi skulle jo gerne kunne komme igen, for vi lægger stor vægt på at have lange kundesamarbejder.
Selv om du er "udstationeret" i forhold til JKS, vil vi løbende holde dig informeret om hvad der rører sig inden for dit område. Vi vil også sammen med dig vurdere om der er relevante kurser og uddannelser, der kan styrke dine kompetencer yderligere.
JKS bygger på tre grundværdier, som vi vægter højt såvel i det daglige arbejde som i den langsigtede udvikling;
- Effektivitet handler for os om at skabe en god og konstruktiv dialog om de enkelte opgaver og udnytte de ressourcer, som den enkelte medarbejder besidder. Det mener vi giver kompetente, engagerede og tilfredse medarbejdere, der sætter en ære i at løse opgaverne på et fagligt og kvalitetsmæssigt højt niveau.
- Troværdighed er et udtryk for, at vi holder, hvad vi lover og siger tingene, som de er. Vi er åbne og ærlige omkring vores hensigter og handlinger - og så mener vi i øvrigt, at troværdighed er noget vi skal gøre os fortjent til.
- Engagement hænger sammen med at være motiveret - og i øvrigt være opmærksom på, at forskellige mennesker motiveres på forskellige måder. Derfor gør vi meget ud af at skabe vide rammer for motivation i alle led af organisationen - fordi det medvirker til at sikre både os selv, vores kunder og ansøgere et engageret samarbejde, som alle kan være tilfredse med.