International Erhvervskommunikation

By Offentlig støtte Uddannelseskategori Varighed Adgangskrav Uddannelsesinstitution
København, Aarhus, Odense, Aalborg SU berettiget Bacheloruddannelser 3 år Gymnasiel Århus Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
Københavns Universitet
By København, Aarhus, Odense, Aalborg
Offentlig støtte SU berettiget
Uddannelseskategori Bacheloruddannelser
Varighed 3 år
Adgangskrav Gymnasiel
Uddannelsesinstitution Århus Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Odense
Københavns Universitet
International Erhvervskommunikation

International Erhvervskommunikation er en uddannelse for dig, hvis du interesserer dig for sprog, kommunikation og kultur. Her lærer du at varetage mundtlig og skriftlig erhvervskommunikation, PR, internet-kommunikation, markedsføring og teknisk dokumentation. Du får også mulighed for at udvikle dig personligt via udvikling af dine kompetencer i teamwork, kreativitet og samarbejde. Kort sagt lærer du at bestride en række vigtige funktioner i vores globale verden. På uddannelsen skal du dog ikke bare lære igennem teori. Du kommer til at bruge den teori du lærer i oversættelsesopgaver fra virksomheder og på messer. På uddannelsen kan du vælge tre forskellige linier mht. sprog. De forskellige kombinationer er: -Engelsk og fransk -Tysk og fransk -Engelsk og tysk Studerende på International Erhvervskommunikation finder det normalt at tilbringe et semester i udlandet for at understøtte det globale aspekt i uddannelsen. Her kommer man tæt på de fremmede kulturer og du får yderligere mulighed for at afprøve de lærte teorier i praksis. Det er også muligt at tage på praktikophold i en udenlandsk virksomhed, hvis man hellere vil det.

Engelsk som specialsprog

Vælger du engelsk som specialsprog, får du et studium, hvor du lærer at kommunikere på det engelske sprog på et meget højt niveau kombineret med at du lærer om kultur og markedsføring. Det er en spændende profil med en helt særlig edge, da uddannelsen har en klar erhvervsmæssig side. Du kommer til at arbejde med cases, hvor opgaven er at analysere for eksempel det engelske marked for et bestemt produkt med henblik på en senere markedsføring af det pågældende produkt.

Du får mulighed for at deltage i kurser om engelsk forbrugerkultur, marketing, internationale markedsforhold, engelsk kultur og samfundsforhold. Helt konkret så vælger du et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk) og dernæst et tilvalgsfag som kan være et af de 3 andre sprog, Kinesiske Områdestudier, IT/Kommunikation eller Organisation/Ledelse. På 4 semester kan du vælge at tage på et udenlandsophold på et universitet i for eksempel England, USA, Australien eller Kina.

En særlig udgave af uddannelsen, med lidt mere fokus på IT og et halvt års praktik/semester i udlandet, kan tages i Haderslev og Slagelse. Se Louise Bruun Rasmussen fortælle om denne uddannelse nedenfor:

Fransk som specialsprog

Du elsker det franske sprog, men vil også gerne have en uddannelse med en erhvervsmæssig edge! Så er Fransk, Sprog og International Virksomhedskommunikation sikkert noget for dig. På denne uddannelse dykker du dybt ned i det franske sprog på både et skriftligt og mundtligt niveau. Samtidigt lærer du hvordan virksomheder er organiseret og interagerer med kunder, leverandører og andre stakeholdere. Især markedsføring er en relevant aktivitet du kommer til at arbejde med - her kan fokus være markedsanalyse af en bestemt del af det franske marked for eksempel for vine eller mejeriprodukter. Men studiet lægger også vægt på at du lærer essentielle dele af den franske kultur, økonomi, samfundsforhold og lign. at kende.

Er du mere til Spansk, så klik her for at læse om det spanske sprog som sidefag til International Virksomhedskommunikation.


Jobmuligheder

Direktionsekretær, sprogmedarbejder, indkøbsassistent, eksportassistent, marketingkoordinator, salgsassistent, marketingassistent.



Specielle adgangskrav

Studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B samt historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Øvrige krav afhænger af, hvilken kombination du vælger. Se mere på http://www.hih.au.dk/



Relaterede studenterjobs

Sekretær, sælger.